Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Beboerdemokratiet handler ikke kun om at træffe beslutninger. Eller om at bestemme. Det handler også om at diskutere. Det handler om at kunne skifte mening. Man må være åben overfor andre, der mener noget andet, end man selv mener. Det handler om at synes, det er ok, hvis man ikke altid får hele sin vilje. 

En vigtig del af beboerdemokratiet er, at det styrker følelsen af, at man er med i et fællesskab. Noget, man gør sammen med nogen andre.

Hvor træffes beslutningerne?

Der, hvor du er tættest på beslutningerne, er i din egen boligafdeling. Her kan du mindst én gang om året deltage i et fælles beboermøde – afdelingsmødet. Mange vigtige beslutninger træffes på afdelingsmødet.
 
Ud over afdelingsmødet træffes der også beslutninger i Repræsentantskabet, i afdelingsbestyrelsen og i boligorganisationens bestyrelse.

Hvad kan du bestemme?

Det fælles beboermøde, afdelingsmødet, afholdes mindst én gang om året. På afdelingsmødet kan I fx beslutte:

  • Hvad jeres penge skal bruges til
    Boligafdelingens budget besluttes på afdelingsmødet. Budgettet viser, hvad jeres penge bruges til.
  • Om I vil sætte flere ting i gang til gengæld for en lidt højere husleje
    Huslejen kan sænkes eller hæves alt efter, hvad der besluttes på afdelingsmødet. Fx kan man beslutte at sætte aktiviteter i gang, der koster ekstra og skal betales over huslejen.
  • Om vinduer, udearealer eller noget helt andet skal sættes i stand
    Renoveringsprojekter af enhver art drøftes og besluttes på afdelingsmødet.
  • Hvilke fælles aktiviteter I vil lave
    Fælles aktiviteter for beboerne kan besluttes på afdelingsmødet.
  • Alt muligt andet
    Så længe der er enighed om det og penge til det, er der stort set ikke grænser for, hvad I kan sætte i gang.

Hvordan hænger beboernes demokrati sammen?

Det er ikke alle beslutninger, der træffes på afdelingsmødet. Der træffes også beslutninger i afdelingsbestyrelsen, i repræsentantskabet og i boligorganisationens bestyrelse. Man kan stille op og blive valgt til de forskellige bestyrelser:

  • Afdelingsbestyrelsen vælges på afdelingsmødet.
  • Repræsentantskabet vælges af afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet.
  • Bestyrelsen for boligorganisationen vælges af repræsentantskabet.

 

Oversigt over beboerdemokratiet:

 

Du har demokratiske rettigheder som beboer

Når du bor i almen bolig, har du nogle demokratiske rettigheder. Dine demokratiske rettigheder giver dig gode muligheder for at få indflydelse på, hvordan du bor.

Alle over 18 har demokratiske rettigheder

Alle lejere og dem, de bor med, har demokratiske rettigheder. Man skal blot være over 18 år.
Man behøver ikke at stå på lejekontrakten for at kunne deltage i beboernes demokrati.
Rettighederne gælder også personer over 18 år, som bor i ungdomsbolig, plejebolig, ældrebolig eller fremlejet lejlighed.

Alle kan stemme og stille op til valg

  • Du kan deltage i afdelingsmødet
  • Du kan stemme på afdelingsmødet
  • Du kan fremsætte forslag til afdelingsmødet
  • Du kan stille op til afdelingsbestyrelsen
  • Du kan stille op til repræsentantskabet
  • Du kan stille op til organisationsbestyrelsen

Alle har adgang til information

  • Du har krav på at modtage indkaldelse til afdelingsmøder.
  • Du har krav på at kunne se referater fra afdelingsbestyrelsens, organisationsbestyrelsens og repræsentantskabets møder.
  • Du afgør selv, om og hvordan du vil deltage i demokratiet.