Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland
Kom med ind i Boligfy-universet. Video: Nicolai Holten Castenschiold

’Findes det, findes det her’.

Sådan lyder det i en gammel reklame for De gule sider. Og sådan kunne det også lyde, når man skal beskrive det nye digitale beboer- og bestyrelsesunivers Boligfy.

Her har vi samlet alt, der har med den enkelte beboer og dennes bolig at gøre. Og nu er det klar til at stå sin prøve.

Boligselskabet Vendersbo har som de første købt Boligfy, og deres beboere og bestyrelser får adgang til platformen i begyndelsen af marts.

- Vi har virkelig glædet os til denne dag, hvor vi kan lægge Boligfy ud til de første beboere og bestyrelser. Vi har arbejdet benhårdt på at skabe et brugervenligt univers, der kan rumme alt, man har behov for at vide og kunne handle på som beboer. Forhåbentlig bliver det beboernes go to-værktøj, når de har spørgsmål til eller søger viden om deres bolig, om afdelingen eller om regler på området.

Sådan siger kundeservicechef i Domea.dk, Lene Hadbjerg, som sammen med gode kolleger – og med værdifulde input fra bestyrelser og beboere – har udviklet Boligfy fra bunden på bare et halvt år.

Det er første version, der rulles ud nu, og Boligfy vil løbende blive opdateret med nye funktioner.

Mange muligheder

Når beboerne logger sig ind i Boligfy, vil de dels kunne finde oplysninger om deres egen bolig, om afdelingen og få adgang til en lang række relevante hjælpeartikler – og dels vil de have en række muligheder for at kontakte servicecenter og administration og fx indmelde fejl og mangler, stille spørgsmål osv.

Beboerne vil også kunne modtage beskeder den anden vej rundt, hvis der fx lukkes for vandet, hvis der indkaldes til møde i afdelingen eller noget helt tredje – både inde i selv universet, hvor der så vil poppe en notifikation op, men også på mobilen.

- Vi har forsøgt at komme hele vejen rundt og samle alting ét sted. Værktøjet giver også hvert enkelt boligselskab og -afdeling samt deres bestyrelser mulighed for at tilpasse det, så det passer lige præcis til dem og deres behov, siger Lene Hadbjerg og fortæller, at hver afdeling fx kan oprette nye hjælpeartikler eller tilrette dem, der allerede ligger i systemet, de kan uploade dokumenter, vælge farvetema osv.

Bestyrelserne vil også hver især have et lukket forum, hvor de kan have deres egne dokumenter liggende, og de vil på lige fod med servicecentret og administrationen kunne sende beskeder ud til beboerne via Boligfy.

Er du nysgerrig på at få et indblik i Boligfy allerede nu, kan du se en kort videointroduktion øverst i artiklen.