Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Ejendomsfunktionær til boliger og grønne arealer 

Har du erfaring med vedligeholdelse af boliger og grønne arealer, og trives du med en varieret hverdag, hvor du skal yde den bedste service overfor vores beboere.

Dit team

Boligselskabet Domea Egtved søger en ejendomsfunktionær m/k. Du får i alt 6 kollegaer, hvoraf de er 2 i dit team. I har hver jeres opgaver, som I selvstændigt planlægger, og I hjælper og afløser hinanden ved fravær og ferie. I Domea Boligservice Vejle kommer vi med forskellige baggrunde, hvilket vi ser stor værdi i – ligesom vi respekterer hinandens faglig- og forskelligheder. Vi griner en masse og har det sjovt i hverdagen, og ligger en stor ære i at have glade beboere.

Dit job – en alsidig hverdag

Ejendomsfunktionæren har i samarbejde med driftslederen det daglige ansvar for følgende:

  • Renholdelse og vedligeholdelse af de grønne områder, herunder plantepleje.
  • Beboerservice og småreparationer i afdelingerne
  • Vedligeholdelse af maskiner og værktøj
  • Snerydning
  • Øvrige forefaldende opgaver.

Vi tilbyder – gode vilkår og kollegaer der samarbejder

Når du starter hos os, vil du hurtigt mærke det stærke sammenhold og gode humør i teamet. Vi tror på, at variation i opgaverne, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver glade medarbejdere. Vi kan tilbyde:

  • Gode kontraktforhold: Løn og pension i henhold til gældende overenskomst mellem BL og ESL, samt en sundheds- og behandlingsforsikring
  • Vi stiller bil til rådighed til dine daglige opgaver
  • Gode faglige udviklingsmuligheder, dygtige og gode kolleger og en afvekslende hverdag
  • Mødetider er mandag til torsdag 07.00-15.30, samt fredag 07.00-12.00.

Om dig – erfaring med drift af grønne områder

Din konkrete baggrund er ikke så vigtig, men vi forestiller os, at du har erfaring med grønne områder og/eller håndværksmæssige opgaver på den ene eller anden måde. Derudover er det vigtigt for os at du:

  • Har erfaring med betjening af forskelligt materiel 
  • Er fortrolig med it (Iphone og tablet) 
  • Er serviceorienteret og har gode samarbejdsevner
  • Er venlig og har en imødekommende optræden overfor beboerne 
  • Har kørekort og gerne trailerkørekort.

Ved ansættelse skal der vises straffeattest og anmærkningsfri børneattest.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Torben Rødtness på mobil 40 62 06 72.

Vi ser frem til at modtage dit CV. Du behøver ikke skrive en ansøgning, men skriv gerne et par linjer i dit CV om, hvorfor du søger dette job. Ansøgningsfristen er den 3. maj 2024, og vi forventer at afholde samtaler løbende.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der til sammen ejer og administrerer godt 80.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.

Søg jobbet