Driftsleder til Boligforeningen Give og Domea Hedensted
-stærk i ledelse, drift og samarbejde
Brænder du for at gøre en forskel i hverdagen for både beboere og kollegaer? Er du en tydelig og nærværende leder med styr på drift, vedligehold og samarbejde? Så er du måske vores nye driftsleder i Boligforeningen Give og Domea Hedensted.
Dit job og din dagligdag
Som driftsleder får du ansvaret for den daglige ledelse og drift af en portefølje af boligafdelinger i og omkring Give og Hedensted. Du bliver en del af både Servicecenter Give og Servicecenter Horsens, som tilsammen varetager driften af ca. 1600 boliger. Du refererer direkte til kundechefen og får ledelsesansvar for ejendomsfunktionærer. Du indgår i et fagligt stærkt team, hvor vi arbejder tæt sammen om kvalitet, service og udvikling.
Din kontaktflade er bred og rummer både bestyrelser, beboere, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. I din løbende kontakt med bestyrelserne er dit fokus at finde de bedste løsninger omkring driften af deres boliger og grønne arealer.
Vi forstiller os, at du har en byggeteknisk uddannelse som fx bygningskonstruktør eller ingeniør.
Alternativt mange års erfaring inden for branchen.
Dine opgaver rummer bl.a.:
- Daglig koordinering og sparring omkring arbejdsopgaver for dine medarbejdere samt at motivere og udvikle dem
- Økonomi- og budgetopfølgning og udvikling af drifts- og vedligeholdelsesplaner
- Bygningsgennemgang (markvandring) og opfølgning
- Ansvar for mindre renoveringsopgaver og overdragelse fra byggeri til drift
- Afholdelse af afdelingsmøder og budgetmøder – med oplæring og støtte fra kollegaer
- Forhandle samhandelsaftaler med underleverandører i lokalområdet
- Kontakt til kommunerne i de områder, hvor man har plejecentre
- Deltage i byggemøder i forbindelse med nybyggeri
- Håndtere klagesager i forbindelse med beboerklagenævnet.
Gode vilkår og selvstændigt ansvar
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi prioriterer trivsel og udvikling højt. Vi tror på, at dialog og et godt samarbejde er nøglen til både arbejdsglæde og resultater. Som driftsleder får du ikke bare en sundheds- og behandlingsforsikring – du bliver også en del af et stærkt lederteam, hvor vi løfter i flok og har et godt kollegaskab. Du får stor indflydelse på dit arbejde med fokus på høj beboertilfredshed, og samtidig får du adgang til Domea.dk’s driftsledernetværk med cirka 35 kolleger, der står klar til at dele viden, sparre og inspirere.
Vi søger en leder med styr på drift og mennesker
For at få succes i stillingen, skal du kunne skabe trivsel i dit team og samarbejde med mange forskellige mennesker. Du skal kunne håndtere beboermøder med forskelligartede behov og samtidig sikre god drift og økonomi.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med drift, byggeri eller beslægtet område
- Har ledelseserfaring og arbejder bevidst med din ledelsespraksis
- Kan arbejde med driftsoptimering og økonomistyring
- Kan deltage i ca. 10-15 aftenmøder årligt
- Er god til at kommunikere både på skrift og tale
- Kan varetage opgaven som dirigent til beboermøder.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send os dit CV snarest – det er ikke nødvendigt med en ansøgning, men skriv gerne nogle linjer om din motivation i CV’et. Første samtale forventes den 30. september og anden samtale den 9. oktober.
Ansøgningsfrist: Onsdag den 24. september.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kundechef Lars Todbjerg-Hansen på 21 34 24 23.
Ved ansættelse skal der vises straffeattest og anmærkningsfri børneattest.
Boligforeningen Give og Domea Hedensted er almene boligorganisationer med fokus på høj beboertilfredshed, grøn og bæredygtig drift samt et stærkt samarbejde med beboerdemokratiet. Servicecentrene drives af Domea.dk, en af Danmarks største non-profit administrations- og rådgivningsvirksomheder inden for den almene sektor.