Ejendomsfunktionær med lyst til at give vores beboere et rart sted at bo
Boligselskabet Domea København søger ejendomsfunktionær med base i Valby
Har du lyst til en hverdag med varierende opgaver og ansvar for primært grønne men også håndværksmæssige opgaver? Kan du give en god service til vores beboere, og har du en selvstændig tilgang til dine opgaver? Så er det måske dig, vi søger som vores nye ejendomsfunktionær.
Om stillingen
Din hverdag vil gå med at sørge for, at afdelingen fremstår pæn og renholdt, herunder pleje af de grønne områder, og enkelte opgaver med beboerservice. Du møder normalt ind i Valby, og det centrale servicecenter ligger kun 1 km væk. Der er stor fleksibilitet i jobbet, og du får medbestemmelse for planlægning og prioritering sammen med din driftsleder.
Dine opgaver bliver en god blanding af:
- Pasning og vedligehold af grønne områder, fx græsslåning, hækklipning og ukrudtsbekæmpelse
- Affaldshåndtering
- Mindre småreparationer og serviceopgaver i og omkring boligerne.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har håndværksmæssigt kendskab og gerne erfaring med pasning af grønne områder.
- Er god til at lytte til og imødekomme beboeres ønsker. Alt med en serviceminded tilgang.
- Har flair for basal IT, da vores opgavestyring sker via mobil og PC
- Har kørekort.
Hvem er vi?
Du bliver en del af et team med 15 skønne kolleger med mange forskellige baggrunde. Alle inddrages og byder ind med deres erfaring. Vi vægter fleksibilitet, sammenhold, ærlighed og medbestemmelse. Vi er imødekommende og hjælper hinanden for at skabe gode rammer og hjem for vores beboere og hinanden som kollegaer.
Vi glæder os til at høre fra dig
Send os din ansøgning og CV.
Der er ansøgningsfrist fredag den 7. november 2025, og vi holder samtaler i uge 47.
Hvis du har spørgsmål, så kontakt driftsleder, Ulrik Hansen på 61 20 68 65
Tiltrædelse efter aftale.
Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der til sammen ejer og administrerer godt 95.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.