Ejendomsfunktionær til DFB København
Er du klar på en hverdag med afveksling, godt humør og masser af ansvar?
Hos DFB København søger vi en engageret ejendomsfunktionær, som har lyst til at være med til at skabe gode rammer og service i vores boligafdelinger. Du bliver en vigtig del af et team, hvor vi både hjælper hinanden og har det sjovt undervejs.
Du vil få base på Dalslandsgade på Amager og arbejde på tværs af 7 afdelinger med i alt ca. 500 lejemål.
Hvad kan du forvente hos os?
Du bliver mødt af et stærkt sammenhold og et arbejdsfællesskab, hvor vi tager os tid til hinanden – også uden for arbejdstiden. Vi tror på, at variation i opgaverne og frihed i hverdagen skaber trivsel og engagement. Derfor har vi fokus på åben dialog, faglig udvikling og plads til nye idéer.
Vi tilbyder ordnede forhold med løn og pension efter overenskomst – og med en sundheds- og behandlingsforsikring som en del af pakken.
Dine opgaver
Som ejendomsfunktionær bliver du en del af driften med ansvar for både praktiske og tekniske opgaver. Dine arbejdsopgaver kommer bl.a. til at bestå af:
- Beboerservice og mindre vedligeholdelsesopgaver
- Renholdelse og vedligeholdelse af bygninger og anlæg
- Syn af boliger i forbindelse med ind- og udflytning
- Snerydning og glatførebekæmpelse (i arbejdstiden).
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der har lyst til at tage ansvar og bidrage aktivt til fællesskabet – både fagligt og socialt. Det er vigtigt for os, at du:
- Har hænderne skruet rigtigt på – måske er du uddannet håndværker eller har anden relevant erfaring
- Er god til at samarbejde og har en imødekommende tilgang til både beboere og kolleger
- Har kørekort og adgang til egen bil (der er lidt afstand mellem afdelingerne).
Som en del af ansættelsesprocessen skal du vise en straffeattest, og vi indhenter børneattest uden anmærkninger.
Klar til at søge?
Send dit CV til os – du behøver ikke skrive en traditionel ansøgning, men skriv gerne et par linjer i dit CV om, hvorfor du er interesseret i stillingen.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige person. Dog er deadline for ansøgninger senest onsdag den 19. november.
Spørgsmål?
Er du nysgerrig på jobbet eller vil vide mere? Ring til Christina Støvhase på 24 24 83 99 – hun tager gerne en snak.
Om os
DFB (Danske Funktionærers Boligselskab) har ca. 3.000 boliger i hovedstadsområdet – fra ungdomsboliger til seniorbofællesskaber. Vi har fokus på bæredygtighed, tryghed og ordentlige rammer for beboerne, og vi samarbejder med Domea.dk om administrationen.
Bliv en del af et fællesskab, hvor din faglighed gør en forskel – og hvor vi passer på både bygningerne og beboerne.