
- Hyggeligt fællesskab
Som en firelænget gård ligger disse rækkehuse fra 1990 placeret, med en toetagers bygning, der danner port ind til parkeringspladser, fællesarealer, forhaver og indgangspartier. Denne bygning rummer firerumsboligerne, som er i to etager, mens de øvrige boliger er i ét plan.

Man kan spille bold på den nærliggende boldbane, eller man kan benytte afdelingens egne fællesarealer med legeplads og bordbænkesæt. Cyklerne kan parkeres i det fælles cykelskur.
- Moderne indretning med godt lysindfald
Boligerne har brede døre og ingen dørtrin, dog er der et trin ind ved hoveddøren. Der er faste skabe i alle værelser og parketgulvene er i bøg. Det er tilladt, efter ansøgning, at installere vaskemaskine, kondenstørretumbler og opvaskemaskine, men er der ikke installation i forvejen, påhviler udgiften lejer. Badeværelserne har en behagelig gulvvarme under klinkegulvet. Køkkenet ligger adskilt fra stuen med en halvvæg. I ungdomsboligerne er der køleskab med frostboks, emhætte og to separate kogesektioner. I de øvrige boliger er der køle-fryseskab, emhætte og komfur. Bortset fra ungdomsboligerne er der have til alle boliger. Der er udgang fra stuen og det er lejer, som passer egen have. Der er bryggers i alle boliger, bortset fra ungdomsboligerne.
Forbrug: Vand er inkl. i huslejen. Varme og el afregnes direkte med forsyningsselskabet.

Nærområdet - Tæt på Vejle og det åbne land
Vi er i Bredal/Engum, som ligger 10 km nordøst for Vejle by. Et fredeligt område i god afstand til det pulserende liv i selve Vejle. Her er man ikke langt fra markerne, Vejle Fjord og det åbne landskab, hvor man kan følge årstidernes skiften.

De daglige indkøb kan gøres i Bredballe eller Hedensted. Der er 5 km til Løsning, hvor vi finder Østjysk Idrætscenter men man kan også tage turen til Vejle, hvor udbuddet er stort. Skole og daginstitutioner ligger ca. 300 m fra Enggårdstoften. Der er børnehave, SFO og skolen går til 6. klasse.

Transporttider
Vejle tager 10 minutter i bil
Bilka tager 5 minutter i bil
Vejle Fjord 10 minutter i bil