En husorden er det sæt af fælles regler, som beboerne skal overholde i den enkelte boligafdeling.
Man kunne også sige, at det er en slags leveregler eller sociale færdselsregler, der skal sikre et godt naboskab og et godt socialt liv i afdelingen. 

 

Du har ansvaret for din husstand

Det er dit ansvar som lejer, at børn, logerende og gæster overholder reglerne og ikke generer de øvrige beboere.
Hvis reglerne overtrædes, kan du risikere, at dit lejemål bliver sagt op eller hævet.

Hvad indeholder en husorden?

Afdelingens beboere er selv med til at udforme husordenen på afdelingsmødet, så en husorden kan være forskellig fra afdeling til afdeling.

En husorden kan fx indeholde regler for:

  • Affaldshåndtering
  • Brug af fællesarealer og fælleshus
  • Cykler og barnevogne
  • Fælles anlæg
  • Husdyrhold
  • Leg og boldspil
  • Musik og støjende adfærd
  • Parkering og motorkørsel
  • Pasning af haver
  • Rygning
  • Tøjvask
  • Værktøj

Se din husorden på din afdelings hjemmeside

Hvis du vil klage over overtrædelse af husorden

Hvis du mener, at en lejer ikke overholder husordenen i din afdeling, kan du klage over forholdet.

Du kan udfylde og sende en klageformular her