Kun få får gældssanering

Hvis du får en gældssanering, betyder det, at din gæld kan blive slettet eller sat ned. Når det er sket, får du en afdragsordning for resten af gælden. Det kan være vejen ud af håbløs gæld, men faktum er, at det er de færreste, som kan få gældssanering. Hvert år søger ca. 5.500 personer om en gældssanering, men kun 1.700 får den.

VIDEO: Gældssanering.

Følgende regler er opfyldt ved gældssanering:

Gælden er håbløs. Det vil sige, at du ikke kan betale din gæld. Får du fx pludselig et højtbetalt job, kan du ikke få gældssanering.

Du har en ’stabil økonomi’, så man er sikker på, at du overholder den aftale, der er indgået for gældssaneringen.

Du modtager ikke ydelser fra det offentlige som kontanthjælp, sygedagpenge, dagpenge eller SU. Får du allerede det, er det vurderingen, at du kan betale din gæld af senere hen, når du har et job.

Du er ’økonomisk fornuftig’. Det vil sige, at du fx har afbetalt på dine lån, når du kunne. Og du har ikke optaget nye lån. Desuden må gælden ikke være forbrugsrelateret. Det må heller ikke være offentlig gæld, som fx er stiftet systematisk.

Når du får tildelt en gældssanering, skal du i en fast periode i fx fem år afdrage på gælden til dine kreditorer.

Du kan udfylde en ansøgning om gældssanering her


KILDE: Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning