Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Boligselskabet Domea Lunderskov-Kolding opfører 92 almene familieboliger i Kolding midtby. Boligerne er henholdsvis 2-, 3- og 4-rums boliger i størrelsen 63-115 m², og den nye boligafdeling får navnet Klostergården.

Boligerne danner en lukket karré, som skaber et attraktivt fælles gårdrum for beboerne. Det er også fra gården, at der er adgang til boligerne. Her er der trapper op til svalegange, hvorfra man går ind i sin bolig.

Boligerne mod Byparken har altan fra 1. sal og opefter. De øvrige boliger i bebyggelsen har fransk altan. Boligerne har gennemlyste køkkenalrum, og de har desuden alle et depotrum i boligen. 

Der er under størstedelen af bebyggelsen anlagt en p-kælder med nedkørsel fra Klostergade. Som gående er der adgang til p-kælderen fra gårdrummet, Lille Brostræde og mod det offentlige byrum. Der etableres personlift fra p-kælder til gårdrum. Der er desuden cykelparkering i kælderen, ligesom der er det i gården.

Man har adgang til bebyggelsen fra hhv. Klostergade, Brostræde samt det offentlige byrum mod øst. Sidstnævnte er den adgang, hvor der er niveaufri adgang for gangbesværede og kørestolsbrugere.

Boligerne

92 familieboliger i størrelsen 63-115 m²

Husleje

Information følger

Indflytning

1. april 2022 (forventet)

Skriv dig op

Skriv dig på venteliste til en bolig i Klostergården i Kolding