Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

De nye almene boliger opføres som 2- og 3-rums familieboliger i ét plan med tilhørende carport og egen have. Det er Tønder Boligselskab, der sammen med Tønder Kommune og Domea.dk som byggeforretningsfører har udviklet planerne for området, som skal tiltrække både familier og unge såvel som seniorer.

Bebyggelsen er holdt i en stram linje i forhold til placeringen af de 15 dobbelthuse - plus én enkelt – i alt 31 blokke – i området, ved kasernebygningen.

Grønne omgivelser – tæt på byen

Majorparken ligger i det grønne område ved den gamle kaserne i Tønder. Boligerne kommer til at ligge i et naturskønt område, der i den grad inviterer til et aktivt udeliv. Samtidig bliver det et hyggeligt kvarter med alt hvad der hører sig til – og med kort afstand til Tønder bymidte.

Mellem husene er områderne levende med snoede vej og stiforløb, som alle fører frem til de næste planlagte boligområder, der ligger længere nordpå. Husene ligger i et fornemt, stille, roligt og rekreativt område, hvor deres elegante arkitektoniske bygningsudtryk læner sig op ad de gamle kasernebygninger.

Der er lagt særlig vægt på at give bebyggelsen en bæredygtig profil, hvor der lige fra starten er indtænkt energibesparende og grønne løsninger. Og samtidig har det været ønsket at skabe forudsætningerne for at fællesskab og godt naboskab kan spire.

Allerede nu kan interesserede borgere kan blive skrevet på venteliste til de nye boliger.

Boligerne

31 boliger i størrelsen 80 - 89 m2 fordelt på 2 og 3 rum.

Husleje

6.250 kr. - 6.954 kr./mdr. + forbrug (forventet)

Indflytning

Medio 2023

Skriv dig op

Skriv dig på venteliste til en bolig i Majorparken