Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Der er som bekendt en masse praktiske opgaver, der skal løses, når man driver almene boliger. Udlevering af nøgler, fremvisning af boliger, flyttesyn, dryppende vandhaner, der skal strammes, og græs, der skal slås, er blot nogle af dem.

Opgaverne bliver som oftest løst fra et lokalt servicecenter. De fleste forretningsførerkunder har nemlig valgt at oprette eller indgå i et eksisterende servicecenter – enten alene eller sammen med andre.

Driften af servicecentret og ledelsen af medarbejderne er en del af pakken, når I er forretningsførerkunde hos Domea.dk.

Mere service for pengene

Et servicecenter er den lokale arbejdsplads for boligorganisationens medarbejdere i driften og et kontor med åbningstider, hvor beboerne i området kan få personlig betjening. 

Ved at samle medarbejderne og etablere en fælles lokal ledelse kan driftsarbejdet planlægges mere effektivt, og beboerne kan få mere service for pengene sammenlignet med et traditionelt ejendomskontor.

Det er jeres medarbejdere, der har lokalkendskabet, og beboerne møder velkendte ansigter i boligområdet, der giver tryghed og høj service.

Medarbejderne på servicecentret

Kundechefen er den daglige leder på servicecentret, der også huser en eller flere servicemedarbejdere, som typisk vil være dem, der møder beboerne, når de kommer forbi i åbningstiden eller ringer ind. Det er også her, at de medarbejdere, der står for driften og vedligeholdelsen af boligerne og de grønne områder, er tilknyttet.

Læs udsagn fra kunder her