Fra 600 til 40.000 mulige kandidater

Sidste år besluttede Domea.dks repræsentantskab nemlig at åbne demokratiet i Domea.dk. Derfor kan alle 40.000 beboere derfor stille op til Domea.dks bestyrelse. Tidligere var mulige kandidater begrænset til de 600 medlemmer af organisationsbestyrelser. I praksis afholdes to valg. Det ene gælder Domea.dks bestyrelse og suppleanter til bestyrelsen, hvor alle – bortset fra formanden – er på valg i år. Det andet valg gælder posten som næstformand.

Vejen til et kandidatur

Ønsker du som beboer at stille op som kandidat eller suppleant til bestyrelsen har du frem til 3. marts til at meddele dit kandidatur. Det sker her på siden Sådan stiller du op. I perioden 5. marts til 15. marts skal du finde 25 andre beboere, der registrerer sig som ’stillere’ og dermed bakker op om dit enkelte kandidatur.

Stillere registrerer sig her på siden Stillere. I perioden 4. – 13. april tilbydes kandidaterne at blive præsenteret på et kredsmøde i den opstillingskreds, som man tilhører. Se oversigten over opstillingskredse og præsentationsmøder.

I perioden fra 15. april til og med 1. maj åbnes der for afstemningen i hver opstillingskreds, som foregår digitalt over internettet. Hver opstillingskreds indstiller kandidater og suppleanter til repræsentantskabet, der vælger bestyrelse, suppleanter og næstformand den 20. maj.