Find 25 stillere eller bliv selv stiller

Hvis du selv stiller op som medlem eller suppleant til bestyrelsen, så er det dit eget ansvar at sikre, at du får 25 registrerede stillere inden fristen udløber. Du kan godt være stiller for dig selv – så skal du kun finde 24 yderligere.

Det foregår på nettet

Registreringen af stillere sker digitalt. Hvis ikke du har adgang til internettet og ikke kender nogen, der kan hjælpe dig, så kan du få hjælp hos administrationen på det lokale servicecenter.

Hvis du ønsker at være stiller for en anden kandidat, så skal du i perioden fra den 5. til den 15. marts gå ind her. Her logger du ind i skærmens højre side med de login-oplysninger, som du allerede har modtaget med brev eller mail. Herefter markerer du den kandidat som du ønsker at være stiller for. Så klikker du på ”videre” og modtager en kvittering.

Man kan kun registrere sig som stiller i perioden fra den 5. til den 15. marts.