Når Domea.dks repræsentantskab skal vælge ny næstformand den 20. maj, så har bestyrelsen besluttet, at man på forhånd vil pege på en kandidat.

Bestyrelsesvalg 2016: Valg af næstformand. Bestyrelsesformanden i Domea.dk, Jens-Anker Gjelstrup fortæller om rollen som næstformand.

Som et ansættelsesforløb

Processen minder om et ansættelsesforløb, og der er udarbejdet et særligt ”stillingsopslag” og en ”job- og kompetenceprofil”. Tilsammen fortæller materialerne noget om hvervet som næstformand og om de kvalifikationer som bestyrelsen efterspørger.

Fokus på den bedst egnede

Processen er fastlagt af bestyrelsen og skal sikre åben og lige adgang for alle kandidater, som har viljen og evnerne til at sidde som næstformand. Processen skal give bestyrelsen gode muligheder for at vurdere alle kandidater på en ensartet og professionel for – i sidste ende – at pege på den bedst egnede kandidat.

Bestyrelsen har evalueret forløbet omkring formandsvalget i 2015 og taget erfaringerne med i den nye proces for valg af næstformand.

Bestyrelsen indstiller kun én kandidat

Bestyrelsen ser det som sin opgave at indstille én kandidat til næstformandsposten, men respekterer naturligvis repræsentantskabets ret til frit at vælge blandt alle kandidater. Hvis repræsentantskabet vælger en anden kandidat end bestyrelsens, så vil det ikke i sig selv have konsekvenser for bestyrelsens videre arbejde.

Processen for valg af såvel formand som næstformand vil i øvrigt blive evalueret på en konference i efteråret 2016, hvor formænd og næstformænd for alle boligorganisationer deltager.

Links og dokumenter

Se job- og kompetenceprofil for posten som næstformand