Kystparken er en ny og spændende bebyggelse i Strøby Egede mellem Stevnsvej og Kystvejen med en fantastisk udsigt ud over Køge Bugt.

Byggeriet var klar til indflytning september 2015.

Om boligerne

Boligerne er opført som 2-, 3- og 4-værelses med et areal på 72-114 m2 og alle lejligheder, på nær en, har en stor rummelig altan i tilknytning til stuen.

Boligerne er indrettet med et moderne åbent køkken, badeværelse, 1 til 3 værelser og opholdsstue med udgang til altan. Væggene er beklædt med hvidmalet strukturtapet, badeværelserne med fliser og lofterne er hvidmalede.

Badeværelserne har klinkegulv og øvrige gulve er lyse parketgulve. Der er gulvvarme i hele boligen. Køkkenerne er med hvide overflader og indrettet med komfur, emhætte og køle-/ fryseskab. Der kan installeres vaskemaskine og tørretumbler på badeværelserne.

Om byggeriet

Byggeriet består af i alt fire bygninger. De 19 familieboliger ligger henholdsvis på 1. og 2. sal, mens stueetagen kommer til at bestå af erhvervslejemål med bl.a. butikker og bibliotek. De øvrige etager udgøres af 19 veldisponerede lejeboliger med optimal udsigt over Køge Bugt.

Parkeringsarealer udføres som fællesparkering, og der er etableret cykelparkering tæt ved indgange.