Byggeriet er første del af et nyt levende og dynamiske bymiljø omkring Ny Ellebjerg Station, hvor det er planlagt at Københavns Metro skal have stoppested. Bydelen udgør en sammenhængende base, der løber fra Gl. Køge Landevej og ned til Ny Ellebjerg Station.

Byggeriet Følager (tidligere kaldt Ny Ellebjerg) består af 2 boligblokke med henholdsvis 22 og 24 spændende og velindrettede familieboliger. Alle boliger bliver opført som tre- eller fireværelseslejligheder med et boligareal på 83-112 m2. Vinduer og døre i familieboligerne udføres i en højde af 2,4 m for at matche loftshøjden i boligerne og sikre et optimalt lysindfald.

Desuden indrettes fællesrum på 116 m2 med stor sal, garderobe, toiletter og køkken. Her får beboerne mulighed for at afholde større arrangementer.

Grønne tage og fælles udearealer

Et overordnet tema for den nye bydel er grønne tage, der skal benyttes som fælles udearealer. Udearealet mellem Følagers to boligblokke er derfor sammenhægende bygget op på en plint i første sals højde. På den måde skabes et fælles udeareal, der fungerer som en unik og beplantet verden mellem boligblokkene.

Intentionen er at skabe en moderne bebyggelse, der blander bolig, handel og erhverv. Derfor vil samspillet mellem erhverv og boliger med fællesrum, kantiner og butikker blive en væsentlig generator for resten af området.

Intentionen er at skabe en moderne bebyggelse, der blander bolig, handel og erhverv. Derfor vil samspillet mellem erhverv og boliger med fællesrum, kantiner og butikker blive en væsentlig generator for resten af området.

Lavt varmeforbrug

Byggeriet opføres i energiklasse 2015, hvilket betyder at boligerne er miljøvenlige og beboerne får et lavt varmeforbrug. Derudover får boligerne et sundt indeklima og sunde materialer skal danne grundlag for et byggeri med en høj miljøprofil.

Læs mere

Huslejepriser

Udlejningsmateriale og plantegninger

Indflytning

Byggeriet er klar til indflytning 1. oktober 2016.

Skriv dig op

Skriv dig på venteliste til en bolig i Følager her