Arkitekt Carl Lundquists hovedbygning, alderdomshjemmet ’Under bakken’ fra 1919 skal danne udgangspunkt for nybyggeriet af 56 klimavenlige, almene familieboliger, som kommer til at bestå af:

  • 10 stk. torums boliger à ca. 77 m2
  • 34 stk. trerums boliger à ca. 87 m2
  • 12 stk. firerums boliger à 110-115 m2

Gårdrum med masser af liv

Bygningerne placeres omkring hovedbygningen i et grønt område, der er afgrænset af bygninger på alle fire sider. Herved skabes der et stort og lyst gårdrum, som kommer til at emme af liv. Ved at vende alle opgange ind i gården – og have halvprivate opholdszoner langs gårdens kanter – bliver gården bebyggelsens sociale rum. Og den indrettes uden biler, så ophold bliver på de gåendes og børnenes præmisser.

Bebyggelsen kommer til at rumme et bredt boligudbud - lige fra torums boliger op til store firerums boliger. De fleste boliger er rummelige trerums boliger, der erfaringsmæssigt tiltrækker flest lejere. I et byområde som Hillerød vil en del af lejerne være mennesker, der ikke længere vil passe et stort hus og en stor have.

Lav miljøpåvirkning og billige boligudgifter

Bæredygtigheden i fokus – både når byggeriet planlægges og bygges, og når bebyggelsen kommer i drift.
 
Eksempelvis ledes regnvandet på tage og belægninger til haveanlæggets integrerede forløb af vådområder (kaldet wadier), så det giver oplevelsesmæssige kvalitet for børn og voksne, inden det nedsives.
 

Fakta om Kirsebærbakken

  • Bygherre er Boligselskabet Domea Hillerød (Tidligere Hillrød Ældreboligselskab)
  • Bygherrerådgiver er Domea.dk
  • Bæredygtigt og lavenergi i bygningsklasse 2020
  • Byggeriet påbegynder i 2017, når lokalplanen er på plads