Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Erfaren lønkonsulent

Med solid indsigt i Epos Løn og HR-data

Er du skarp til Epos Løn, Excel, HR-data og værktøjer til ledelsesinformation? Kan du lide både drift og udvikling? Og vil du være med til at ”sætte strøm” til vores lønfunktion? Så har vi måske drømmejobbet til dig….

Vi søger en erfaren lønkonsulent, der både får energi af at arbejde med ledelsesinformation, lønkørsler og personaleadministration. Du bliver en del af et tværfagligt team, der både beskæftiger sig med løn og personalejura.

Kort om os

Domea.dk har fokus på at skabe attraktive almene boliger, som mennesker med en hel almindelig indkomst har råd til at betale. Vi tager et stort samfundsansvar og bidrager til en balanceret og fremtidssikret byudvikling i hele Danmark. Du kommer derfor med på en spændende rejse, hvor missionen er: Sammen gør vi Danmark til et bedre og billigere sted at bo.

Vi tilbyder et job med et stort selvstændigt ansvar, hvor du vil få stor mulighed for at påvirke, hvordan vi fremover skal udvikle og rapportere ledelsesinformation, der giver vores chefer et godt overblik og muligheden for at kunne agere på forkant, hvor det viser sig nødvendigt.

Du får direkte reference til vores juridiske chef, og du bliver en del af et mindre team, hvor der er gode muligheder for at få stor indflydelse og videreudvikle dine kompetencer.

Vores nye lønkonsulent får i samarbejde med lønfunktionens anden medarbejder ansvar for alle processer vedrørende administration og udbetaling af løn og honorarer til samlet 650 medarbejdere og 1600 bestyrelsesmedlemmer.

Om jobbet

Opgaverne vil være meget varierede, herunder bl.a.:

  • Udvikling, drift, rapportering og analyser af ledelsesinformation og HR-data
  • Udbetaling af løn og honorarer
  • Administration af ferie, fravær og refusioner
  • Afregning til offentlige myndigheder
  • Diverse afstemninger af løn, bank- og interimskonti
  • Vidensdeling og oplæring af chefer og ledere i brug af ledelsesinformation.

Din profil

  • Kort videregående uddannelse som fx akademiuddannelse/merkonom eller finansøkonom
  • Alternativt en kontoruddannelse med speciale i økonomi
  • Min. 3 års erfaring med løn- og personaleadministration samt HR-data
  • Solid erfaring med EPOS Løn
  • Indgående kendskab til Excel, Powerpivot, SQL/ODBC
  • Ansvarlig, imødekommende og serviceminded
  • Struktureret, fleksibel og god til at planlægge
  • Velkommunikerende i skrift og tale.

Vi tilbyder

Domea.dk tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer om ugen inkl. frokost. Der knyttes selvfølgelig en god pensionsordning samt en sundheds- og behandlingsforsikring til jobbet.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte juridisk chef Camilla Sverdlin-Højer på telefon 21 14 56 54.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV samt eksamensbeviser og beder dig venligst sende din ansøgning via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er lørdag den 23. marts 2019. Første samtale holdes den 25. marts 2019 og anden samtale holdes den 28. marts 2019. Tiltrædelse snarest muligt.

Vi er en af Danmarks største almene bygge- og boligadministrationer. Vores kunder – de almene boligselskaber – ejer tilsammen cirka 60.000 boliger. Vores mission er: Sammen gør vi Danmark til et bedre og billigere sted at bo. Det opnår vi ved at rådgive vores kunder om, hvordan vi sammen kan realisere deres drømme og visioner.

Søg jobbet