Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Senior projektleder til bygherreorganisation

Drømmer du om at skabe Danmarks mest attraktive almene boliger?

Kan du varetage den professionelle bygherrefunktion? Kan du lide at have ansvar? Har du skabt gode resultater? Og er du god til at samarbejde med mange forskellige typer af mennesker? Hvis du kan svare ja, så læs gerne videre…

Domea.dk har fortsat travlt i byggeafdelingen. Derfor har vi brug for kompetente projektledere, der både kan bevare overblikket i spændende renoveringsprojekter fra start til slut og håndtere processen i nybyggeriprojekter.

Vi søger en erfaren senior projektleder, der har lyst til at skabe attraktive, almene boliger i samarbejde med bestyrelser, kommuner, tekniske rådgivere, entreprenører m.fl.

Domea.dks Byggeafdeling

Domea.dk er den almene byggeforretningssfører i Danmark, der bygger mest. Byggeafdelingen løser byggeopgaver for selvstændige boligorganisationer over hele landet - både nybyggeri og renoveringer. Vi har gang i en masse spændende projekter, der bl.a. omfatter det første almene boligbyggeri i Nordhavnen, ungdomsboliger i Køge, seniorbofællesskaber i Ballerup og Humlebæk, et moderne plejecenter i Humlebæk og flere byudviklingsprojekter på Sjælland. Eksempler på igangværende større helhedsplaner og renoveringsprojekter er Gadehavegård og Charlottekvarteret i Høje-Taastrup Kommune.

Vores rolle er at være sparringspartner med den lokale boligorganisation og være den professionelle koordinerende projektleder, der styrer projekterne sikkert i hus - gennem et proaktivt samarbejde med vores eksterne rådgivere, entreprenører og interne samarbejdspartnere.

Vi er 30 medarbejdere, der arbejder fokuseret med nybyggeri og renovering. Vi har en samlet portefølje på mere end 11 mia. kr. for planlagte og igangværende nybyggerier og renoveringer. Vores opgave spænder fra små nybyggerier og renoveringsopgaver til store opgaver på flere hundrede boliger.

Din opgave

Vi tilbyder et job med et stort selvstændigt ansvar, en stor opgave- og jobmæssig afveksling samt en bred kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere.

De primære opgaver vil være:

  • Projektledelse af nybyggerier og renoveringer – med proaktiv initiering af samarbejdspartnere
  • Rådgivning af byggeudvalg og organisationsbestyrelser
  • At indgå i dialog med kommuner og andre bygherrer om udvikling af boligprojekter
  • At sikre projektgennemførelse med fokus på tid, økonomi og kvalitet.

Vi er landsdækkende med kontorer i hele Danmark. Din arbejdsplads vil som udgangspunkt være i vores landscenter i Høje-Taastrup, men dine byggesager kan have stor geografisk spredning på Sjælland. Vi er derfor afhængige af, at du er fleksibel og har egen bil.

Din profil

Vi søger en senior projektleder med følgende profil:

  • Byggeteknisk baggrund som fx arkitekt, bygningsingeniør eller -konstruktør
  • Solid erfaring med projektledelse af nybyggeri og renoveringer
  • Struktureret planlægger og koordinator
  • Dygtig kommunikator, godt menneskekundskab og flair for at samarbejde
  • Udadvendt og robust
  • Kendskab til håndtering af byggeprojekter for den almene branche
  • God til både mundtlig og skriftlig kommunikation.

Det er endvidere afgørende, at du er teamspiller - og har lyst til at udvikle den almene bolig og måden vi gør det på.

Domea.dk tilbyder

På landsplan er vi 650 medarbejdere, der har glæde af en uhøjtidelig omgangsform og gode arbejdsforhold. Domea.dk tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle lederes og medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet skaber trivsel og gode resultater.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer om ugen inkl. frokost. Der tilknyttes en god pensionsordning og sundheds- og behandlingsforsikring.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Martin Danskov Thomsen på 40 22 25 56 eller byggechef Charlotte Nørbak på 51 23 18 03.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV samt dit eksamensbevis og beder dig venligst sende din ansøgning via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er den 26. maj 2019. Foreløbig dato for første samtale er den 3. juni og for 2. samtale den 17. juni 2019. Tiltrædelse i august 2019.

Vi er en af Danmarks største almene bygge- og boligadministrationer. Vores kunder – de almene boligselskaber – ejer tilsammen cirka 60.000 boliger. Vores mission er: Sammen gør vi Danmark til et bedre og billigere sted at bo. Det opnår vi ved at rådgive vores kunder om, hvordan vi sammen kan realisere deres drømme og visioner.

Søg jobbet