Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Økonomikonsulent

- med god forretningsforståelse og flair for it

Har du erfaring med økonomistyring, herunder udarbejdelse af budgetter og årsregnskaber? Kan du samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesker? Og har du lyst til at arbejde i et kompetent og forretningsorienteret rådgiverteam, der er kendt for både at skabe gode resultater og have det sjovt sammen? Så læs videre her…

Domea.dks økonomiafdeling

Domea.dks økonomiafdeling består af 35 medarbejdere, der rådgiver ledere og bestyrelsesmedlemmer. Vi udarbejder regnskaber og budgetter for 100 boligselskaber og deres 600 boligafdelinger i Danmark. Samlet producerer økonomiafdelingen således ca. 700 regnskaber og budgetter om året samt ca. 1100 forbrugsregnskaber.

Om jobbet

Dine vigtigste opgaver er relateret til at:

  • Sikre kvartalsvis budgetopfølgning
  • Rådgive proaktivt om tiltag til forbedringer af organisationens eller boligafdelingernes økonomi
  • Rådgive bestyrelser og ledere ved øvrige økonomiske tiltag eller spørgsmål
  • Udarbejde analyser, konsekvensberegninger m.v.
  • Udarbejde budgetter
  • Afslutte årsregnskaber i samarbejde med revisionen
  • Forberede kundechefer til regnskabs- og budgetmøder.

Din profil

Du har en baggrund som fx revisor eller tilsvarende relevant erfaring, og du har solid erfaring med:

  • Økonomistyring og økonomisk rådgivning
  • Udarbejdelse af budgetter og årsregnskaber af høj kvalitet
  • Avanceret brug af økonomisystemer
  • Anvendelse af Office-pakken, herunder især udvidet Excel
  • At agere i et kunde- og forretningsorienteret miljø.

Derudover er du:

  • Analytisk og struktureret
  • Proaktiv og forandringsparat
  • En god teamplayer, der kan lytte og inddrage dine kolleger
  • En udpræget afslutter, der har fokus på at overholde deadlines
  • En person med et godt overblik og sans for både detalje og helhed
  • Nysgerrig på budget- og regnskabsmæssige sammenhænge
  • En dygtig formidler, der kan tale, læse og skrive flydende dansk.

Domea.dk tilbyder

På landsplan er vi 600 medarbejdere, der har glæde af en uhøjtidelig omgangsform og gode arbejdsforhold.

Domea.dk tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer om ugen inkl. frokost. Der tilknyttes selvfølgelig en god pensionsordning, og du bliver omfattet af sundheds- og behandlingsforsikring.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Jacob Rosholm på telefon 76 64 64 86 eller Morten Lemvig 76 64 65 09.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV samt eksamensbevis. Send venligst din ansøgning via linket nederst på siden senest den 23. juni 2019. Første samtale afholdes den 28. juni, og anden samtale gennemføres den 3. juli. Tiltrædelse er snarest muligt.

Vi er en af Danmarks største almene bygge- og boligadministrationer. Vores kunder – de almene boligselskaber – ejer tilsammen cirka 60.000 boliger. Vores mission er: Sammen gør vi Danmark til et bedre og billigere sted at bo. Det opnår vi ved at rådgive vores kunder om, hvordan vi sammen kan realisere deres drømme og visioner.

Søg jobbet