Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Strategikonsulent

- Kan du understøtte vores kunders mål, visioner og drømme?

Kan du spille andre gode og kommunikere i øjenhøjde? Evner du at forene forskellige holdninger og meninger, så alle føler sig set, hørt og forstået? Og er du en super kompetent strategikonsulent og procesfacilitator? Hvis du kan svare ja til alt dette, så kan vi måske indfri dine drømme om karrierejobbet…

Kort om os

Domea.dk har fokus på at skabe attraktive almene boliger, som mennesker med en hel almindelig indkomst har råd til at betale. Vi tager derfor et stort samfundsansvar og bidrager til en balanceret og bæredygtig byudvikling i hele Danmark. Som led i vores strategiplan er vi i færd med at genopfinde vores virksomhed og fremtidssikre den til morgendagens konkurrence, rammebetingelser og individuelle kundeønsker. Det stiller store krav til både ledere og medarbejdere. Du kommer derfor med på en spændende rejse, hvor missionen er, at vi sammen gør Danmark til et bedre og billigere sted at bo.

Som strategikonsulent spiller du en central rolle i at understøtte udviklingen af vores kunders egne strategier med fokus på at realisere deres mål, visioner og drømme. En anden vigtig opgave bliver at analysere kundernes behov, ønsker og forventninger og videreformidle disse til resten af organisationen. Med reference til vores regionsdirektør bliver du centralt placeret i organisationen. Vi tilbyder derfor et job med et stort selvstændigt ansvar, gode udviklingsmuligheder, stor afveksling samt en bred kontaktflade til kunder og kolleger.

Vores kultur er præget af faglighed, professionalisme, en hverdag med et højt tempo og kort fra tanke til handling samt en uformel omgangstone. Din evne til at agere i et politisk miljø præget af samskabelse og respekt for individuelle kundeønsker samt din anerkendende tilgang vil være afgørende for at få succes i jobbet.

Dit overordnede ansvar vil være at:

  • Facilitere strategiudvikling, visionsprocesser, workshops etc.
  • Indgå i strategisk sparring med organisationsbestyrelser
  • Understøtte kundemøder og kundenetværk
  • Analysere kundernes behov og videreformidle disse til resten af organisationen
  • Forny og udvikle bestyrelsesarbejdet
  • Koordinere og facilitere interne faglige netværk
  • Varetage sekretariatsfunktion
  • Skabe høj kundetilfredshed samt god kundepleje og bestyrelsesbetjening.

Din profil

Vi søger en strategikonsulent med et godt karrieremæssigt potentiale, der kan se sig selv i jobbet mange år frem. Du har interesse i udviklingen inden for den almene sektor, og du er anerkendt for din høje faglighed og din evne til at eksekvere og skabe resultater. Konkret leder vi efter følgende profil:

  • Akademisk baggrund som fx cand.scient.pol, cand.scient.adm. eller cand.merc.
  • Min. 3-5 års erfaring med rollen som proces- og strategikonsulent
  • Erfaring med udviklings- og analysearbejde
  • Flair for relationsskabende aktiviteter
  • Evner at skabe overblik og håndtere komplekse problemstillinger med mange interessenter
  • God kunde- og forretningsforståelse samt politisk tæft
  • Erfaring med at arbejde i en politisk kontekst/organisation
  • Evner at kommunikere klart, præcist og enkelt – både i skrift og tale.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra konsulentbranchen, en interesseorganisation og/eller indsigt i den almene sektor.

Domea.dk tilbyder

På landsplan er vi 600 medarbejdere, der har glæde af en uhøjtidelig omgangsform og gode arbejdsforhold. Domea.dk tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle lederes og medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet skaber god trivsel og gode resultater.

Der tilknyttes en god pensionsordning og en sundheds- og behandlingsforsikring til jobbet. Du vil få domicil i Landcenteret i Taastrup. Da vi er landsdækkende, bliver din arbejdsplads hele Danmark. Du må derfor forvente en del kørsel samt i perioder møder uden for normal arbejdstid. Vi tilbyder til gengæld også stor fleksibilitet i jobbet, og du tilrettelægger selv din mødeaktivitet.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte regionsdirektør Christian Fries på 30 60 32 39 eller HR-chef Betina Stage på 40 41 60 29.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis, som du sender via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er fredag den 20. september 2019 kl. 15.00. Første samtale forventes afholdt den 23. september og anden samtale forventes afholdt den 27. september.

Domea.dk er en af Danmarks førende udbydere af administration og rådgivning, herunder byggeri og byudvikling, til den almene branche. Vores kunder er almene boligorganisationer, boligadministrationer og kommuner, der tilsammen ejer ca. 60.000 boliger over hele landet.

Vores mission er ’Sammen gør vi Danmark til et bedre og billigere sted at bo’. Det opnår vi ved at forny det almene fællesskab, fokusere på bæredygtighed og realisere kundernes individuelle mål, visioner og drømme. Samtidig vil vi gerne forene vores medarbejderes drømme om det gode arbejdsliv med vores mål og ambitioner.

Søg jobbet