Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Mesterassistent til Boligselskabet Domea Egtved

Til Boligselskabet Domea Egtved søger vi en mesterassistent, der kan sikre et højt kvalitets- og serviceniveau over for afdelingens beboere.

Boligselskabet Domea Egtved er et alment boligselskab med 653 boliger fordelt på 4 afdelinger beliggende i tidligere Egtved kommune.

Jobbet

Med reference til driftsleder får du blandt andet ansvar for:

  • Den daglige drift og vedligeholdelse
  • Gennemførelse af ind- og fraflytningssyn
  • Rekvirering af håndværkere samt tilsyn med arbejdets gang
  • Udføre beboerservice samt mindre vedligeholdelsesarbejde
  • Deltage i vedligeholdelse af udearealer, herunder renovation
  • Snerydning og glatførebekæmpelse – også uden for normal arbejdstid.
  • Løsning af administrative opgaver.

Kvalifikationer

  • Du har en håndværksmæssig eller anden praktisk baggrund
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, ligesom du skal kunne være en del af et team
  • Du har flair for og erfaring med it, tablet, i-pad, smartphones og kontoropgaver
  • Du behersker dansk i skrift og tale
  • Du har kørekort og kan stille bil med trækkrog til rådighed
  • Trailerkørekort vil være en fordel, men ikke et krav.

Endvidere vil der blive lagt vægt på, at du:

  • Er serviceorienteret og har gode samarbejdsevner
  • Er venlig og har en imødekommende optræden over for beboerne og leverandører
  • Kan arbejde selvstændigt og kan planlægge og prioritere
  • Er fleksibel, initiativrig, omstillingsparat og mødestabil
  • Har ren straffe- og børneattest.

Vi tilbyder

Et selvstændigt og alsidigt job med mange spændende opgaver, samt gode udviklingsmuligheder. Domea.dk arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater.

Løn og pension i henhold til gældende overenskomst mellem Boligselskabernes Landsforening og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning. Du tilbydes desuden en privat behandlingsforsikring, og du bliver også omfattet af sundhedsordning hos PensionDanmark.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftsleder Torben Rødtness på telefon 40 62 06 72 eller kundechef Jan Vorgaard på telefon 61 20 46 67.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis. Send venligst din ansøgning via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er den 1. marts 2017. 1. samtale forventes afholdt den 9. marts og 2. samtale den 13. marts. Tiltrædelse snarest muligt.

Domea.dk er en almen bygge- og boligadministration. Vores kunder er almene boligorganisationer over hele Danmark, der tilsammen ejer 53.000 almene lejeboliger. Domea.dk er non-profit, men drives med fokus på forretning for at sikre vores kunder mere service for færre penge.

Søg jobbet