Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Varmemester søges til Holbæk Boligselskab

Vi søger en varmemester til servicekontoret i Knudskovparken 240 D i Holbæk til Boligafdelingen Knudskov-, Allé- og Kikhøjparken med i alt 807 lejemål, der administreres af Holbæk Boligselskab.

Du bliver en del af et rigtig godt team bestående af varmemesteren og to ejendomsfunktionærer.

Du skal primært varetage beboerservice, syn af boliger, vedligeholdelse af bygninger, indhente tilbud, rekvirering af håndværkere/leverandører, koordinere ejendomsfunktionærernes arbejde, samt diverse opgaver i boligafdelingen.

Du skal kunne arbejde selvstændigt i et travlt og omskifteligt miljø, hvor både ansvarsbevidsthed og humor skal være i højsædet.

Stillingen:

Varmemesteren har i samarbejde med driftslederen det daglige ansvar for:

  • Syn af boliger ved ind/fraflytning, herunder tilsyn og kvalitetskontrol- vi bruger iSyn
  • Beboerservice/reparationer
  • Betjening af bygningernes tekniske installationer
  • Renholdelse og vedligeholdelse af ejendommenes bygninger og anlæg
  • Løsning af administrative opgaver
  • Øvrige forefaldende opgaver.

Kvalifikationer:

  • Du må gerne have en håndværksmæssig baggrund samt erfaring med bygningsdrift
  • Kendskab og håndtering af diverse tekniske anlæg, samt forskelligt materiel
  • Arbejde selvstændigt og effektivt
  • Arbejde struktureret og systematisk
  • Har flair for det administrative
  • Empatisk
  • Fortrolig med IT, da Holbæk Boligselskab har stort fokus på digitalisering
  • Har minimum B-kørekort.

Endvidere vil der blive lagt vægt på, at du:

  • Er serviceorienteret og har gode samarbejdsevner
  • Har en imødekommende optræden over for vores beboere/kunder
  • Er fleksibel, initiativrig og en god holdspiller
  • God til at kommunikere både i skrift og tale – også i telefonen.

Vi tilbyder

Gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater.

Løn og pension i henhold til gældende overenskomst mellem Boligselskabernes Landsforening og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning. Der tilknyttes desuden en sundheds- og behandlingsforsikring.

Kontakt og ansøgning

Det er et krav, at du har en ren straffe- og børneattest. Vil du høre mere om jobbet, kan du ringe til driftsleder Mads Christoffersen på telefon: 21 28 13 81.

Vi beder dig søge jobbet via linket nederst på siden og ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV senest den 22. januar. 1. samtale forventes afhold den 24. januar og en 2. samtale den 30. januar. Der er tiltrædelse den 1. marts 2018 eller efter aftale.

Holbæk Boligselskab består af de tre afdelinger: Ladegårdsparken, Knudskov-, Allé- og Kikhøjparken og Bernts Have.

Søg jobbet