Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Projektleder til bygherreorganisation

- Vil du skabe Danmarks mest attraktive almene boliger?

Kan du varetage den professionelle bygherrefunktion? Kan du lide at have ansvar? Har du skabt gode resultater? Og er du god til at samarbejde med mange forskellige typer af mennesker? Hvis du kan svare ja, så læs gerne videre…

Domea.dk har fortsat travlt i byggeafdelingen. Derfor har vi brug for en kompetente projektleder, der med sikker hånd kan bevare overblikket i spændende byggeprojekter fra start til slut.

Vi søger en erfaren projektleder med 7-10 års erfaring, der har lyst til at skabe attraktive, almene boliger i samarbejde med bestyrelser, kommuner, tekniske rådgivere, entreprenører m.fl

Domea.dks Byggeafdeling

I byggeafdelingen løser vi byggeopgaver for selvstændige boligorganisationer over hele landet - både nybyggeri og renoveringer. Vi indgår i partnerskaber med kommuner fx Københavns Kommune. Vores byggeopgaver omfatter blandt andet det første almene boligbyggeri i Nordhavnen, nye ungdomsboliger i Køge, nye familieboliger i Hillerød og helhedsplanrenoveringer i Taastrup.

Vores rolle er at være sparringspartner med den lokale boligorganisation og være den professionelle koordinerende projektleder, der styrer projekterne sikkert i hus - gennem et proaktivt samarbejde med vores eksterne rådgivere, entreprenører og interne samarbejdspartnere.

Vi er 30 medarbejdere, der arbejder fokuseret med nybyggeri og renovering. Vi har en samlet portefølje på mere end 11 mia. kr. for planlagte og igangværende nybyggerier og renoveringer. Vores opgave spænder fra små nybyggerier og renoveringsopgaver på ti boliger til store opgaver på flere hundrede boliger.

Din opgave

Vi tilbyder et job med et stort selvstændigt ansvar, en stor opgave- og jobmæssig afveksling samt en bred kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere.

De primære opgaver vil være:

  • Projektledelse af byggesager – med proaktiv initiering af samarbejdet mellem byggeriets parter
  • Rådgivning af byggeudvalg og organisationsbestyrelser
  • Indgå i dialog med kommuner og andre bygherrer om udvikling af boligprojekter
  • Sikre projektgennemførelse med fokus på tid, økonomi og kvalitet.

Vi er landsdækkende med kontorer i hele Danmark. Din arbejdsplads vil som udgangspunkt være i vores landscenter i Høje-Taastrup, men dine byggesager kan have stor geografisk spredning. Vi er derfor afhængige af, at du er fleksibel og har egen bil.

Din profil

Vi søger en projektleder med følgende profil:

Byggeteknisk baggrund som fx arkitekt, bygningskonstruktør eller -ingeniør

  • Erfaring med projektledelse af nybyggeri og renoveringer
  • Struktureret planlægger og koordinator
  • Dygtig kommunikator, godt menneskekundskab og flair for at samarbejde
  • Udadvendt og robust
  • Trives med at arbejde både selvstændigt og i teams
  • Kendskab til den almene boligsektor er en fordel
  • God til både mundtlig og skriftlig kommunikation.

Det er endvidere afgørende, at du er teamspiller - og har lyst til at udvikle den almene bolig og måden vi gør det på.

Domea.dk tilbyder

På landsplan er vi 700 medarbejdere, der har glæde af en uhøjtidelig omgangsform og gode arbejdsforhold. Domea.dk tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle lederes og medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet skaber trivsel og gode resultater.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer om ugen inkl. frokost. Der tilknyttes en god pensionsordning og sundheds- og behandlingsforsikring.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Martin Danskov Thomsen på telefon 40 22 25 56.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV samt dit eksamensbevis og beder dig venligst sende din ansøgning via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er den 4. oktober 2018. Første samtale holdes den 11. oktober og 2. samtale forventes afholdt den 25. oktober 2018.

Domea.dk er en af Danmarks største bygge- og boligadministrationer af almene boliger. Vi er sat i verden for at tilbyde gode og trygge boliger, som er til at betale for helt almindelige mennesker. Det opnår vi gennem effektivisering og digitalisering af administration og drift af vores kunders – de almene boligselskabers – cirka 58.000 boliger over det meste af Danmark.

Søg jobbet