Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Boligsocial pædagogisk medarbejder til Helhedsplanen i Vejleåparken

Helhedsplanen i Vejleåparken er et samarbejde mellem AAB afd.55, Ishøj Boligselskab og Ishøj Kommune og har til formål at arbejde helhedsorienteret med at løse udfordringer for det udsatte boligområde Vejleåparken i Ishøj. Denne ansættelse er en 1-årig stilling.

Der er to projektmedarbejdere, der er tovholdere på Familieakademiet. Du vil sammen med dem arbejde på at løfte Familieakademiet med dit primære fokus på kontakten til børn og leg og samvær med forældrene. I det daglige vil du referere til de to tovholdere.

Dine arbejdsopgaver

  • Du vil være med til at opstarte og udvikle et familieakademi for sårbare forældre med børn mellem 0-6 år, der består af 3 spor; en familiecafe, et familienetværk og organiseret leg
  • Du vil særligt skulle arbejde med aktiviteten organiseret leg. Aktiviteten indebærer bl.a. åbning af en legecontainer hvor du vil være tilstede sammen med frivillige beboere til at sætte gang i leg mellem børn og forældre
  • Aktiviteten familienetværk vil du også komme ind over i form af deltagelse ved cafeerne, skabe relationer forældrene imellem og mellem forældre og områdets aktører
  • Du vil være med til at rekruttere deltagere til aktiviteterne og synliggøre aktiviteterne
  • Du skal opbygge relationer, være opsøgende og fastholde børn og forældre i helhedsplanens aktiviteter
  • Du skal udvikle og sikre samarbejde især med frivillige beboere samt med områdets samarbejdspartnere.

Din profil

  • Du har en relevant pædagogisk uddannelse på mindst bachelorniveau
  • Du brænder for at arbejde med udsatte børn og forældre og gøre en positiv forskel i deres liv samt har erfaring med at iværksætte aktiviteter sammen med forældre og børn
  • Du er god til at begå dig i et lille team og er parat til at hjælpe, når andre har brug for det
  • Du er er god til relationsarbejde og opsøgende arbejde, er empatisk, og kan samtidig sige fra, hvis nogen overskrider dine grænser
  • Du bliver motiveret af at arbejde med mange forskellige typer af mennesker og samarbejdspartnere
  • Du arbejder selvstændigt og befinder dig godt i en omskiftelig hverdag, hvor du skal kunne balancere mellem meget kontakt med beboere og samtidig skabe ro til at lave dit arbejde
  • Du er selvstændig, kan tage ansvar for, udvikle og skabe fremdrift i dine aktiviteter.

Vi tilbyder

  • At blive en del af et sekretariat med dedikerede medarbejdere, der brænder for at arbejde med at skabe en positiv forandring for beboerne i et udsat boligområde
  • Et fleksibelt arbejde hvor du har stor indflydelse på udmøntningen af dit arbejde og dine arbejdsmetoder
  • Løn og pension efter den relevante overenskomst med Boligorganisationernes Landsforening.

Den Boligsociale Helhedsplan i Vejleåparken

Vejleåparken er et mangfoldigt boligområde med 5.200 beboere og mere end 110 forskellige nationaliteter. Der er 9 medarbejdere tilknyttet helhedsplanens sekretariat. Helhedsplanen arbejder tæt sammen med boligområdets afdelingsbestyrelser og Ishøj Kommune. Der er 16 aktiviteter i helhedsplanen blandt andet Lommepengejob, Brandkadet, Urban Academy og økonomisk rådgivning.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. februar 2019. Stillingen er tidsbegrænset til og med den 31. januar 2020. Familiemedarbejderen bliver ansat under helhedsplanens projektchef i Ishøj Boligselskab administreret af Domea.dk. Der vil være ugentlige skiftende arbejdstider, aften og weekendarbejde i perioder. Du vil være med til at planlægge dette i samarbejde med tovholdere. Du skal sidde i Kulturhusene i Vejleåparken.

Du kan læse mere om den nuværende boligsociale helhedsplan på hjemmesiden: www.vparken.dk og på www.facebook.com/helhedsplanenivejleaparken/

Kontakt og ansøgning

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til projektmedarbejder Mette Ring på 31561535 mrf@vparken.dk eller husleder/projektmedarbejder Fatiha El Amrani 3136 5975 fea@vparken.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og eventuelle bilag. Send venligst din ansøgning via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er torsdag den 13. december 2018. Samtaler afholdes mandag den 17. december 2018.

Vi er en af Danmarks største almene bygge- og boligadministrationer. Vores kunder – de almene boligselskaber – ejer tilsammen cirka 60.000 boliger. Vores mission er: Sammen gør vi Danmark til et bedre og billigere sted at bo. Det opnår vi ved at rådgive vores kunder om, hvordan vi sammen kan realisere deres drømme og visioner.

Søg jobbet