I den gamle bydel i Haderslev ligger en lille hyggelig oase. Et smagfuldt byggeri omgivet af grønne områder helt ned til Møllestrømmen. Her har fire kvinder fundet venskabet med hinanden og ikke mindst den ultimative frihed til at gøre de ting i livet, som passer dem bedst.

Tove Holm inviterer jævnligt sine tre veninder og naboer Helga Sønnichsen, Kirsten Pedersen og Lotte Ingemann til formiddagskaffe. Og i dag er ingen undtagelse. Snakken går som vanligt lystigt, når de fire kvinder er sammen, og der er især to ting, som de alle er helt enige om. Begejstringen over at bo lige netop her, og så tilfredsheden over den udstrakte frihed, de opnår, ved at bo til leje i en almen bolig.

– Det er så dejligt at slippe for alle de forpligtelser, der følger med, når man er husejer. Der er ikke længere en have, der skal holdes, og man står ikke selv for al vedligehold og reparationer. En frihed der gør, at jeg nu har tid til at pleje mine venskaber, fortæller Kirsten, der har boet i Byhusene siden 2007.

De fire kvinder har alle tidligere boet i parcelhus og nikker bifaldende til Kirstens udsagn. Selv har Kirsten og hendes mand boet i parcelhus i 39 år. Hun husker tilbage på skiftet til lejebolig, som noget af en omvæltning – men absolut en af de positive.

– Det var som at få min frihed tilbage, hvor jeg dog nød det, og det gør jeg stadig. Jeg har fået nogle fantastiske venskaber, efter jeg er flyttet hertil. Jeg døjer med en dårlig ryg, og nogle gange kan det være nødvendigt at få en hjælpende hånd. Og så er pigerne der! Bare det at vide, at nogen kerer sig om dig, er så berigende, siger Kirsten.

Flere måneder på vandet

Inden kaffeværtinden Tove og hendes mand NisByhusene 3.jpg tog skiftet til en almen bolig i Byhusene, boede de først på en gård og dernæst i parcelhus. Som gårdejer blev al tid brugt med pasning af dyr og marker, og her var der sjældent tid til ferier. Efter det meste af et liv på gården blev den til sidst udskiftet med et parcelhus, som gav parret mere frihed end landmandslivet.


Men ni år med de evige gøremål i huset var nok og i 2005 skiftede de igen boform og solgte parcelhuset. Med deres nye lejebolig fandt de den ultimative frihed – nemlig tiden til at pleje deres store lidenskab – sejlads.

En sådan hobby kræver en del tid for at kunne nyde den bedst muligt. Og over de seneste år har Tove og Nis hver sommer revet et par måneder ud af kalenderen og sejlet på langfart i deres båd. I år er turen blandt andet gået til Tysklands største ø, Rügen, i Østersøen. Kortere sejlture tager de så i weekenderne. Noget som er svært at forene med et liv i eget hus.

– Vi har opnået lige præcis det, vi ønskede: maksimal frihed, og det vil vi ikke bytte for noget i verden. Vi har tid til os selv og alle vores gøremål, til hinanden, vores børn og børnebørn, understreger Tove med tilfredshed.

Utalllige besøg "Down Under"

Også Helga og hendes nu afdøde mand havde, som Tove og Nis, et landbrug, men lever nu med tid på hænderne og luft under vingerne. Den kolossale frihed, hun nyder i sin lejebolig, omsætter hun blandt andet i en heftig rejseaktivitet. Hun har en søn i Australien, og de foregående ni vintre har hun sat sig i flyet og besøgt familien ”Down Under”. Indimellem er der også blevet tid til rejser i afrikanske lande og en hel del i Frankrig, hvor hun har sejlet rundt med den ’australske’ søn, som også ejer hus og båd i det franske.

Tid til en pludselig indskydelse

Den sidste del af firkløveret, Lotte, flyttede fraByhusene2.jpg København til Haderslev for ikke så lang tid siden og er faldet utroligt godt til i Møllestenshusene:


– Der gik et halvt års tid, før jeg for alvor lærte Tove, Kirsten og Helga at kende, men det hang sammen med, at det var om vinteren, jeg bosatte mig. Og når det er koldt og mørkt, holder man sig jo mere inden døre. Jeg husker, at det var Helga, som opsøgte mig og bød mig velkommen.

Lotte er i øvrigt formand for boligafdelingens bestyrelse. Et vidnesbyrd om, at hun er faldet godt til. Hun nyder i fulde drag den frie tilværelse i Byhusene og bruger meget af sin tid på at deltage i byens kulturliv.

– Tit er det en pludselig indskydelse at se en udstilling eller høre et foredrag. Sådan en improvisation er nok kun mulig, når man ikke har hængende over hovedet, at græsset skal slås eller vandhanen skal repareres.

At bo til leje har for disse fire kvinder betydet, at de har fået den ultimative frihed til at vælge de ting i livet, som de holder allermest af. Og én ting er sikkert for dem alle, de ville ikke bytte deres 'nye' boform i en almen bolig for et forpligtende parcelhus.