Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Hvorfor vente en hel dag på at få din vandhane repareret, når du i stedet kan aftale, hvornår der skal komme en ejendomsfunktionær og klare ærterne? Det korte svar er: Det behøver du heller ikke. Er din bolig tilknyttet Servicecenter Frederikssund, kræver det blot en opringning til servicekoordinatoren for at aftale, hvornår det passer at få skiftet en pakning.

Sådan lyder den enkle forklaring på, hvorfor det er en god ide at samle service, vedligehold og drift i lokale servicecentre. Forklaringen kommer fra Kim Brokmann. Han er kundechef og står i spidsen for Servicecenter Frederikssund, der er et af de første af sin slags. Frem til udgangen af 2015 arbejdes der på at etablere 23 servicecentre i hele landet.

Du ringer bare til servicecentret

Servicecentrene skal først og fremmest sikre, at beboerne får mere service. Men det skal også gavne økonomien for den enkelte afdeling. For hele tanken bag centrene er, at opgaverne og ejendomsdriften puljes og fordeles til den eller de medarbejdere, der har tid, når det passer beboerne. Når opgaverne planlægges bedre, kan de blive løst til den aftalte tid, og det oplever beboerne som en forbedring. Samtidig kan større opgaver planlægges bedre. Når flere er sammen om at klippe hæk, kan det klares på nogle timer og ikke over flere dage, som det ofte er tilfældet, hvis opgaven skal klares af en enkelt medarbejder.

I Frederikssund klares koordineringen af opgaverne af de tre servicekoordinatorer. De tager imod opkald fra beboerne alle dage inden for almindelig kontortid. Der arbejdes på at udvide åbningstiderne, så man nogle dage også kan ringe om aftenen. Men allerede nu kan man døgnet rundt bestille en reparation via kontaktsiden på domea.dk

– Når en beboer ringer med en opgave, booker servicekoordinatoren en medarbejder med det samme. Det betyder, at beboerne kan aftale, hvornår det passer at få besøg af en ejendomsfunktionær.

Det forklarer Rikke Mie Hansen, der er servicekoordinator i Frederikssund, og som dagligt taler med beboere.– Ud over at booke en medarbejder til et aftalt tidspunkt, sørger jeg også for, at den, vi sender ud, har forstand på at løse opgaven. Alle har jo noget, de er særligt gode til, og det skal selvfølgelig komme beboerne til gode. Det synes jeg selv er meget tilfredsstillende. Men det, der imponerer beboerne mest, er nok, at vi kan finde ud af at komme til aftalt tid, smiler Rikke.

Effektivt driftsfællesskab på tværs af boligafdelinger

I Frederikssund giver servicecentret mulighed for et effektivt driftsfællesskab på tværs af de boligafdelinger, der er tilknyttet centret. Den gode planlægning betyder, at den enkelte ejendomsfunktionær ikke længere skal være en tusindkunstner, der skal klare det hele på den halve tid. I stedet er det muligt at få hjælp til det, man måske ikke lige har så meget erfaring med. Det er noget medarbejderne kan lide, forklarer Kim Brokmann:

– Jeg kan se på mine medarbejdere, at de er glade for at være en del af ét hold. Det giver engagement og arbejdsglæde, når man har nogle friske kolleger, der ikke er bange for at give en hjælpende hånd. Og det er vigtigt, at medarbejderne oplever servicecentret som en forbedring af deres egne arbejdsforhold. Det tror jeg også, at beboerne kan mærke. Det er jo gerne de blå mænd, som har mest kontakt med beboerne, og det forhold har altid været meget stærkt. Det ønsker vi at bevare, siger Kim.

Tiden registreres

Boligafdelingerne betaler kun for den tid, der bliver brugt, og det registreres, hvor meget tid, der er brugt hos de enkelte afdelinger. På den måde er det nemmere at vurdere, om en aftale med en enkelt afdeling skal justeres, så der kan budgetteres med flere eller færre timer til næste år.

Hvad bruger de pengene til?

Når en afdeling har fået mere luft i økonomien, fordi den er tilsluttet et servicecenter, kan bestyrelsen selvfølgelig selv bestemme, hvordan de vil bruge de penge, den ikke længere skal betale for service, drift og vedligehold. Nogle vælger at reducere huslejen for hvert lejemål. Andre vælger at fremskynde investeringer i vedligehold eller forbedringer af boligområdet.