Fælles GåTure - motion og socialt samvær -

Videre til indhold | Videre til menunavigation

Fælles GåTure - motion og socialt samvær

På Heimdalsvej i Frederikssund har et nyt initiativ set dagens lys. En gruppe beboere, DGI Nordsjælland og Boligselskabet Rosenvænget har i samarbejde taget initiativ til fælles gåture med indlagte øvelser og efterfølgende kaffe.



Siden juli 2015 har en gruppe beboere mødtes hver tirsdag kl.14.00 ved beboerlokalet Solsikken, Heimdalsvej 9 og sammen begivet sig ud på en vandring i lokalområdet.  

Idéen med gåturene er at tage den lokale natur i brug samt at benytte græsplæner, trapper, bænke, legepladser mv. som redskaber i øvelsesprogrammet.





10 gange har DGI Nordsjælland deltaget med en instruktør som har guidet deltagerne igennem øvelserne. 

De øvrige tirsdage har en boligsocial medarbejder fra boligselskabet gået sammen med gruppen.

Gåturene tilrettelægges så alle, uanset fysisk form, har mulighed for at deltage.

Efter gåturen samles deltagerne til kaffe og snak i beboerlokalet Solsikken.

Har du lyst til at deltage? Så mød endelig op - vi mødes hver tirsdag kl. 14.00 ved Solsikken, Heimdalsvej 9.

Læs mere om initiativet i følgende artikler fra Lokalavisen Frederikssund:

  

"Motion og samvær på Heimdalsvej"

 

 "Fælles gåture for ældre"

 

                                           Beboerrådgiver, Ida Holgersen, 07.03.2016

 

  • En del af