Skønne 50+ boliger i Slangerup - KLOSTERGÅRDEN II

Videre til indhold | Videre til menunavigation

Galleri

Se billeder af vores boliger og omgivelser.

Her bor vi

Se på kortet, hvor vi bor og hvad der ligger i nærheden.

Skønne 50+ boliger i Slangerup

Bebyggelsen
Klostergården II i Slangerup er en afdeling under Danske Funktionærers Boligselskab. Afdelingen består af 21 boliger, der er opført som rækkehuse, samt et tilhørende fælleshus. Boligerne er mærket som familieboliger, der udlejes som familieboligbofællesskab. Bebyggelsen er beliggende centralt i Slangerup med få minutters gang til busterminal, dagligvarebutikker, biograf, bibliotek og lægehus.
 
Boligerne
De 21 boliger i afdelingen er indrettet i 5 blokke, hvoraf 3 blokke indeholder 5 boliger, 1 blok indeholder 4 boliger og 1 blok indeholder 2 boliger. De 21 boliger udgøres af 17 boliger på 89-92 m2 med 3 rum samt 4 boliger på 74-76 m2 med 2 rum. I alle boliger er der åbent køkken i forbindelse med stuen. Til hver bolig er der et udhus, en terrasse og et lille haveareal. Opvarmning af boligerne og varmt vand leveres fra et varmeanlæg, der drives i fællesskab med en naboafdeling.
 
Fælleshuset
Det tilhørende fælleshus er på ca. 67 m2, og det er opført som et fritliggende hus i tilslutning til de 5 blokke med boliger i bebyggelsens. Fælleshuset indeholder et stort lokale på 41 m2, hvor der kan foretages opdækning til 40 personer, et mindre køkken, badeværelse samt et gæsteværelse på 10 m2. Det store lokale i fælleshuset er møbleret med 4 borde og 40 stole, medens gæsteværelset er møbleret med dobbelt sovesofa og lænestole. Fælleshuset er udstyret med almindeligt køkkenudstyr samt service til 40 personer.
 
Historie
Det nuværende Klostergården II blev oprindeligt etableret på initiativ af Foreningen Seniorbofællesskabet Slangerup-Bo som en form for seniorbofællesskab. Med baggrund i et studiekredsarbejde, der fandt sted igennem året 1997, vedrørende oprettelse af et seniorbofællesskab i Slangerup, blev Foreningen Seniorbofællesskabet Slangerup-Bo etableret i 1998. Initiativtagerne til oprettelse af foreningen var en kreds af personer over 50 år, som var interesseret i at få etableret et seniorbofællesskab i Slangerup.
 
Beboerforening
Foreningen Seniorbofællesskabet Slangerup-Bo, der har bekostet fælleshuset møbleret og udstyret med køkkenservice, arrangerer forskellige aktiviteter og sammenkomster i fælleshuset. Som eksempler på sådanne aktiviteter kan nævnes et månedligt spisemøde, et par månedlige eftermiddage med fælles kaffebord, hvor der engang imellem er fællessang eller foredrag. Der til kommer traditionelle arrangementer som eksempelvis julemiddag med andesteg, et julemøde med gløgg og en midsommersammenkomst med grillmad. Der er ikke tale om obligatorisk deltagelse i nogen af disse arrangementer, man deltager kun af interesse og af lyst, men det har vist sig, at nær alle 21 husstande i bebyggelsen i stort omfang deltager i foreningens arrangementer, hvilket har udviklet et godt sammenhold og et trygt beboermiljø.
 
Information
Generelle spørgsmål vedrørende afdelingen Klostergården II kan fås ved henvendelse til formanden for afdelingsbestyrelsen: Jens Kock, Klostergården 80, 3550 Slangerup. Telefon: 40 68 59 54; E-mail:jenskock@abfkh.dk

Fordeling af lejemål.

Boligtyper Antal Størrelse (m²) Leje (kr.) Indskud/Depositum (kr.)
Familiebolig
2 rums 4 74 - 77 7.607 - 7.782 23.163 - 23.978
3 rums 17 89 - 92 8.629 - 8.813 27.927 - 28.773
i alt 21
  • Klostergården, etape 2
  • Klostergården
  • 3550 Slangerup
  • En del af