Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Teamleder til økonomifunktion

- med menneskelig indsigt og økonomisk overblik

Har du solid erfaring fra en professionel økonomifunktion? Er du en erfaren og relationsskabende leder, som både skaber resultater og sikrer trivsel og udvikling i dit team? Er du en, der går forrest – både fagligt og menneskeligt – med struktur, nærvær og menneskeforståelse? Så er det måske dig, vi leder efter som ny teamleder til kundeøkonomi i Domea.dk.

Din dagligdag

Du bliver teamleder for 11 dygtige og engagerede økonomimedarbejdere og en del af Kundeøkonomi, som i alt består af 41 kolleger fordelt på tre teams. Vi varetager økonomistyring for 60 almene boligselskaber og deres afdelinger over hele landet. I virksomheden er vi ca. 600 medarbejdere.  

Du refererer til chefen for Kundeøkonomi og bliver en del af både ledergruppen i afdelingen og Domea.dk’s teamledernetværk på tværs af organisationen. Når du starter hos os, vil du opleve et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler ansvar. Vi fejrer succeser, deler grin – og en gang imellem også et stykke kage.

Personaleledelse, planlægning og koordinering

Som teamleder får du en central rolle i at sætte retning for teamet og bidrage til den fortsatte udvikling af Kundeøkonomi. Du sikrer, at teamet leverer opgaver af høj kvalitet til tiden, og at hver enkelt medarbejder trives, er motiveret og udvikler sig både fagligt og personligt. Det kræver nærvær, indlevelsesevne, organisering og systematik – samt en god portion menneskelig dømmekraft.

Du arbejder målrettet med at skabe klare mål, fælles retning og stærke samarbejder og har blik for løbende forbedringer i arbejdsgange og opgaveløsning. 

Dine primære opgaver bliver:

  • Ledelse og daglig sparring med medarbejderne, både fagligt og personligt
  • Planlægning, strukturering og kvalitetssikring af teamets opgaver
  • Koordinering med dine to teamlederkolleger og samarbejde på tværs af Kundeøkonomi og organisationen
  • Lejlighedsvis involvering i faglige opgaver, herunder økonomistyring, budgetter og regnskaber.

Du får også en vigtig rolle i samarbejdet med både bestyrelser, beboerdemokrati, interne kolleger og eksterne samarbejdspartnere – og skal derfor trives i at navigere i en bred kontaktflade.

Vi tilbyder

Vi er kendt for et uhøjtideligt arbejdsmiljø, høj faglighed og gode udviklingsmuligheder. Vi tror på, at spændende opgaver, fleksibilitet og selvstændighed skaber både engagement og gode resultater.

Hos Domea.dk får du:

  • En nøgleposition med både ledelsesansvar og faglige opgaver
  • Sparring og udvikling i et stærkt lederfællesskab
  • Fleksible arbejdstider og indflydelse på tilrettelæggelsen af din hverdag
  • Gode kontraktvilkår, samt sundheds- og behandlingsforsikring
  • Arbejdssted i Høje-Taastrup med ca. 170 medarbejdere, der er specialister på alle områder inden for den almene branche, bl.a. forvaltning, jura, økonomi, byggeri og byudvikling, beboerdemokrati, udlejning, indkøb og it
  • Få minutters gang fra Høje-Taastrup station og gratis parkering ved vores bygning  
  • Frokostordning i stor kantine, samt mulighed for at deltage i en række sociale arrangementer.

Læs mere om Domea.dk som arbejdsplads:

https://www.domea.dk/om-os/job-og-karriere/domea-dk-som-arbejdsplads/

Hvem er du?

For at du kommer til at trives i stillingen, skal du have evner for at skabe gode relationer og tillidsfulde samarbejder. Du har blik for at skabe trivsel i dit team og du anser medarbejderudvikling som en naturlig del af din ledelsesopgave. Du forstår at ledelse kræver tid, opmærksomhed og dedikation. 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en solid økonomisk baggrund, gerne hvor du selv har siddet med budgetter og regnskaber
  • Har flere års erfaring med personaleledelse
  • Er digitalt velfunderet og har blik for, hvordan IT kan styrke opgaveløsningen
  • Har kundefokus og kan møde både kunder og kolleger i øjenhøjde
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til almen boligadministration, men er ikke et krav.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send os gerne dit CV snarest – bemærk at ansøgning ikke er nødvendigt. Skriv dog gerne et par linjer i dit CV om din motivation for at søge jobbet. Fristen for at søge jobbet er den 25. maj 2025.

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for Kundeøkonomi Kim Henry Jensen på 52 21 44 32.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Bemærk: Ved ansættelse skal der fremvises straffeattest.

Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer godt 80.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.  

Søg jobbet