Tal og fakta - Boligforeningen Domea Stevns Afd. 1

Videre til indhold | Videre til menunavigation

Galleri

Se billeder af vores boliger og omgivelser.

Her bor vi

Se på kortet, hvor vi bor og hvad der ligger i nærheden.

Tal og fakta

Beskrivelse af Boligforeningen Domea Stevns afd.1
- Smukt område med egen badestrand
I Strøby Egede ligger dette moderne toetagersbyggeri, som blev opført i år 2012. Der er skønne græsarealer med bordbænkesæt og en grillplads, og der er gode parkeringsmuligheder nær afdelingen til biler og cykler. Boligerne er placeret lige ned til stranden, hvor sommerdagene kan nydes uforstyrret på afdelingens private del af badestranden, hvor der også er en badebro. Dette stykke af badestranden er kun tilgængelig for afdelingens beboere.
 
Boligerne
- Havudsigt og genanvendelses varmeanlæg
Disse skønne og moderne boliger er opført med varmegenvinding, hvor den varme der er i boligerne i forvejen bliver udnyttet og bevirker at der skabes et bedre indeklima i boligerne. Boligerne er indrettet med åbne køkkener, hvori der er hvide skabslåger, mørke bordplader og fint med skabsplads. Derudover er køkkenerne udstyret med et køle-fryseskab, et komfur samt en emhætte. I badeværelserne er der sorte gulvklinker med indbygget gulvvarme, toiletskab, bruseniche samt et vindue, således at der er mulighed for udluftning.  I boligerne er der gode opbevaringsmuligheder da der er indbyggede skabe i værelserne og entreen samt medfølger enten et depotrum eller et kælderrum til hvert lejemål. Fra boligernes egeparketgulve kan der fra stuelejlighederne trædes ud på egen terrasse, og fra lejlighederne på 1. sal er der egen altan. Fra både stuelejlighederne og lejlighederne på 1. sal kan udsigten ud over Køge Bugt nydes.

Forbrug: Vand opkræves som et månedligt aconto beløb, varme opkræves som et månedligt aconto beløb og el afregnes direkte med forsyningsselskabet.
 
Nærområdet
- Luksuriøst og fredeligt naturområde
Nærområdet byder på en masse smuk natur, med egen udgang til badestrand med badebro og en smuk skov der ligger blot 1 km. fra boligerne. Der er gode busforbindelser 200 meter derfra, og nærmeste togstation finder man 5 km. derfra inde i Køge. Dagligvarebutikker finder man ca. 200 meter fra boligerne, og der er omkring 2 km. til den nærmeste skole, daginstitution og sportshal. Omkring 2 km. fra boligerne ligger Køge golfklub, og ved afdelingen er der stisystemer og cykelstier som fører ind til Køge, hvor man kan nyde byens specialbutikker og historiske bygninger.

Fordeling af lejemål.

Boligtyper Antal Størrelse (m²) Leje (kr.) Indskud/Depositum (kr.)
Familiebolig
2 rums 3 72 - 81 7.697 - 8.385 33.340 - 37.500
3 rums 16 84 - 101 8.845 - 10.526 37.070 - 46.230
4 rums 29 94 - 126 10.220 - 12.131 44.050 - 50.923
i alt 48
  • Boligforeningen Domea Stevns afd. 1
  • Kystparken, Kystvejen
  • 4600 Køge
  • En del af