BSB Munkebo blev stiftet som et datterselskab af Boligselskabet BSB i 1972. Det selvejende selskab råder i dag over knap 200 boliger fordelt på 4 afdelinger med god beliggenhed på blandt andet Briggen, Fregatten, Lundhøjvej, Strandvejen og Bakkehaven.
BSB Munkebo kan tilbyde både familieboliger - de fleste i tæt/lav bebyggelse med terrasser eller en lille have tilknyttet boligen - ungdomsboliger og ældreboliger. Der er også to seniorbofællesskaber i BSB Munkebo.