Om afdelingen

VELKOMMEN TIL VINKELDAMMEN
- Moderne fælles inde- og udearealer

Vinkeldammens bygninger blev taget i brug i 2011 og fremstår lyse og pæne. Afdelingens bygninger er alle i ét plan, der gør det nemt for beboere og personale at komme omkring. Medfølgende hver bolig er eget kælderrum i bygningen på Vinkelsdamsvej nr. 10. Der går trappe ned til kælderen, samt elevator der kun kan benyttes i følgeskab med personalet. Der er i hele bygningen installeret elektronisk nøglesystem. Afdelingen er delt i tre dele med hver otte boliger. Boligerne beliggende i nr. 20-27 har døgn bemandet personale. I de øvrige boliger er der personale tilknyttet i dagtimerne. På vinkeldamsvej nr. 6 ligger fællesbygningen for bofællesskabet (boligerne i nr. 1-9) der har fælles køkken, spisestue og tv-stue. Der er oprettet fællesvaskeri for alle beboere som forbrugsafregnes via vaskekort. Hvis beboerne har behov for at leje et fælleslokale kan dette ske på Vinkeldamsvej nr. 10-11, i center bygningen hvor der kan aftales pris og dato. Omkring bygningerne er store grønne fælles udearealer med græsplæne, bærbuske, æble- og pæretræer. Hver afdeling har fælles stor terrasse med bordbænkesæt og mulighed for at grille sammen med personalet. Herudover byder afdelingen på en spændende sansehave og petanquebane, der er til stor glæde for beboerne. Ved hver afdelingen er der opstillet et aflåst fælles skur til cykler og scootere. Ved og omkring bygningerne er der privat parkeringsplads til pårørende og personale. Hvis der mod forventning skulle være fyldt på disse pladser er der mulighed for at parkere på de nærtliggende veje. Der er etableret dørtelefon til personalet for boligerne i nr. 12-15, 17-19 samt 21-27. Det er i afdelingen tilladt at holde fugle, dette aftales med personalet.

Lejemål i afdelingen