Seniorbofællesskabet Søndervang opføres som rummelige rækkehuse i ét plan i et grønt, fælles område omkring det centralt beliggende fælleshus. Der er både rum til sociale aktiviteter og privatliv.
Byggeriet opføres i tegl, i en robust og ærlig materialesammensætning, der passer ind i den omkringliggende bebyggelse.
De moderne boliger har store lyse rum til kip og en funktionel indretning med fokus på tilgængelighed og fleksibilitet. Til hver bolig hører egen terrasse samt et skur til opbevaring.
Tæt på hverdagens behov
Boligerne, som opføres af Tønder Ældreboligselskab, ligger centralt i Låsby. Her er kort afstand til indkøb, skole, fritidsaktiviteter og lokale samlingssteder som kro og forsamlingshus.
Samtidig er naturen lige i nærheden, hvilket giver gode muligheder for både ro og aktivitet.
Hvis du er interesseret, kan du allerede nu blive skrevet på venteliste til de nye boliger.
Boligerne
24 boliger i størrelsen 80 og 96 m².
Her kan du se en plantegning for de to boligstørrelser (pdf)
Byggeperiode
Byggeriet opføres i perioden oktober 2026 til maj 2028.