Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Udviklingen af digitale løsninger er så dyrt, at det giver god mening at samarbejde på tværs af den almene boligbranche om it- og administrationssystemer. Det er baggrunden for, at BO-VEST nu køber sig ind som bruger af Domea.dks it- og administrationsplatform med koncepter inden for økonomi, udlejning og løn.

 - Vi vil gerne deltage i digitaliseringen på det almene boligområde, men har hverken kompetencerne eller kronerne til at matche det udviklingsarbejde, som Domea.dk har gennemført de seneste år, siger Ulrik Brock Hoffmeyer, administrerende direktør i BO-VEST.

 Ulrik Brock Hoffmeyer forudser, at den almene sektor i det hele taget vil komme til at se flere eksempler på forskellige slags partnerskaber. Det er Thomas Holluf Nielsen, administrerende direktør i Domea.dk helt enig i:

 - Udviklingen inden for digitalisering gør, at mange af de opgaver, der tidligere fyldte rigtig meget hos boligadministrationerne nu i høj grad er en volume-opgave, som det giver rigtig god mening, at vi puljer på tværs i sektoren i partnerskaber, så vi kan få en lav stykpris, og dermed sikre billig boligadministration og ejendomsdrift og dermed også billigere husleje, siger Thomas Holluf Nielsen.

Planlægningsarbejdet starter nu og konverteringen til Domea.dks platform forventes afsluttet medio 2016.

Fakta om BO-VEST

BO-VEST administrerer ca. 10.000 almene boliger i Brøndby, Albertslund, Ishøj og Greve kommuner på vegne af tre almene boligorganisationer.

Fakta om Domea.dk 

Domea.dk er en almen bygge- og boligadministration, hvis kunder er 100 lokale, selvstændige almene boligorganisationer, der tilsammen ejer ca. 53.000 boliger i hele landet.