Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Antallet af borgere med demens vil stige voldsomt i de kommende år. Derfor har Ældre- og Handicapudvalget i Aalborg Kommune besluttet, at der skal bygges et nytænkende center, som er målrettet de demensramtes særlige udfordringer.
 
Ambitionen er, at projektet skal give de demente et botilbud, hvor de kan føle sig trygge og hjemme.

Stor forståelse for demensramte borgere

Aalborg Kommune syntes, at Boligselskabet Domea Aalborg og Domea.dk har leveret den bedste løsning på kommunens udfordring. Projektet vandt med den begrundelse, at forslaget rummer en stor forståelse for målgruppen af svært demensramte borgere. Samtidig er forslaget nytænkende i sit koncept og skaber gode rammer for pleje, omsorg og rehabilitering, som imødekommer de demensramtes særlige udfordringer.

- Når vi bygger, så fokuserer vi på mennesker frem for mursten. Det er også tilfældet i udformningen af konceptet for det nye demenscenter, og vi er rigtig stolte over, at Aalborg Kommune har valgt vores projekt, siger Thomas Holluf Nielsen, administrerende direktør i Domea.dk.

En landsby med en hovedgade

Demenscentret skal udformes som en landsby bestående af forbundne, selvstændige punkthuse i en og to etager.
 
Landsbyen danner et lukket uderum med mange forskellige aktivitets- og stemningsrum. Der er også mindre bygninger til fælles- og støttefunktioner. Landsbyen har én indgang.
 
- Den arkitektoniske idé er inspireret af enfamiliehuset og landbyens hovedgade med en blanding af hjem og butikker. Vi har forsøgt at skabe et genkendeligt hjem, hvor demensramte kan leve og bo i tryghed, siger Christian Kierkegaard, byggechef i Domea.dk.
 
Demenscentret skal rumme 72 boliger, hvoraf 66 opføres af en almen boligorganisation. Aalborg Kommune opfører de sidste seks boliger plus 970 m2 servicearealer, som blandt andet skal rumme et daghjem.
 

Fakta om projektet

Arkitekterne er Friis og Moltke, M​oe Rådgivende Ingeniører er ingeniører på opgaven, mens Møller og Grønborg Landskabsarkitekter står for landskabsarkitektur. Mette Juncher Søndergaard har været demenskoordinator.
 
Demenscentret placeres på Tornhøjvej 6 og 8A i Aalborg Øst​, og forventes at være klar til indflytning i december 2017.