Før sommerferien bekendtgjorde ministeriet en ny normalvedtægt for almene boligorganisationer. Baggrunden er først og fremmest nogle nye regler, som giver mulighed for at anvende digitale værktøjer i forbindelse med afdelingsmøder. Der er dog også kommet en række andre nyheder og ændringer.

Alle lokale vedtægter skal overholdet normalvedtægten

Normalvedtægten har en særlig status, for den gælder, uanset hvad der står i boligorganisationens egne vedtægter. Derfor skal man i dag faktisk have fat i både de lokale vedtægter og i normalvedtægten, for at få styr på de gældende regler. Det er selvfølgelig ikke særlig hensigtsmæssigt.

Domea.dk vil derfor anbefale alle boligorganisationer, at de får opdateret deres vedtægter, så de stemmer overens med normalvedtægten.

Ændringer i vedtægterne skal godkendes på repræsentantskabsmødet

Vedtægtsændringerne skal godkendes på et repræsentantskabsmøde som et forslag, der er stillet af organisationsbestyrelsen. For at undgå en masse ekstra møder, så lægger vi fra Domea.dks side op til, at godkendelsen sker på de ordinære møder i løbet af 2017.

Derfor kommer der et særligt punkt om vedtægter på dagsor,denen til de kommende bestyrelsesmøder i organisationerne. Forud for disse møder vil Domea.dk fremsende forslag til, hvordan de lokale vedtægter kan ændres, så de lever op til den nye normalvedtægt.

Oplæggene til de nye vedtægter vil blive lavet i Domea.dks Landscenter. Herefter bliver de sendt til de lokale servicecentre, som så tager dialogen med organisationsbestyrelsen og sidenhen repræsentantskabet.

Oplæggene vil som udgangspunkt blive udarbejdet og udsendt fra Landscenteret efter følgende plan:

Boligorganisationens regnskabsskæring

Materialer udsendes senest

Forventet godkendelse på ordinært repr. møde

30. september

4. kvartal 2016

1. kvartal 2017

31. december

1. kvartal 2017

2. kvartal 2017

31. marts

2. kvartal 2017

3. kvartal 2017

30. juni

3. kvartal 2017

4. kvartal 2017