Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Røgalarmer redder liv. Når der er brand, spredes røgen hurtigt. Røgalarmer advarer dig, så du kan nå at reagere i tide.

Den 1. december er udpeget til at være fælles nordisk røgalarmdag. Det vil sige en dag, som skal minde os om, at vi kan forbedre brandsikkerheden i vores hjem ved at anskaffe en røgalarm, sætte den op og teste, at den virker.

Læs gode råd om røgalarmer på Beredskabsstyrelsens hjemmeside her

Gode råd om røgalarmer

  • Der findes to typer røgalarmer, ioniske og optiske. Ioniske røgalarmer "mærker" røgen, mens optiske røgalarmer "ser" den. De ioniske røgalarmer er bedst til at opdage åbne brande med adgang til ilt. De optiske røgalarmer måler røgdannelsen, og er bedst, når det drejer sig om ulmende brande.
  • Uanset hvilken type røgalarm, du vælger, skal den være CE-mærket.
  • En røgalarm bør altid placeres i loftet, for det er her, røgen stiger op. Den bedste placering er midt i loftet og ikke ude i hjørnerne.
  • Du bør ikke placere en røgalarm i dit køkken eller bad, da der er stor risiko for, at røgalarmen bliver aktiveret pga. mados eller damp. Dog bør der være en røgalarm i nærheden af køkkenet, da mange brande opstår i forbindelse med madlavning.
  • Dine røgalarmer bør testes jævnligt, helst en gang om måneden.
  • Når batteriet i røgalarmen er ved at løbe tør for strøm, vil røgalarmen komme med opmærksomheds-bip med jævne mellemrum. Dette kan vare i op mod 30 dage. Når røgalarmen bipper for lav batterispænding, bør du straks udskifte batteriet.
  • Nogle røgalarmer har et indbygget batteri med en levetid op til ti år. Disse batterier kan og skal ikke skiftes.
  • Sådan testes røgalarmen: Røgalarmen vil altid være forsynet med en testknap. Når du trykker på knappen, vil der komme et bip, hvis røgalarmen stadig virker.
  • Ligesom testning bør røgalarmer også rengøres med jævne mellemrum. Fjern støv med en børste eller støvsuger, og rengør alarmen med en blød, fugtig klud.
  • Der kan være flere årsager til, at røgalarmer begynder at bippe, selvom der ikke er brand. F.eks. kan damp fra badeværelset eller mados fra køkkenet aktivere alarmen. I sådanne tilfælde er det en god idé at lufte ud. Hvis røgalarmen bliver ved med at gå i gang, uden at du kan finde en årsag, bør den udskiftes.