Regeringens lovforslag om kontanthjælpsloftet sætter et loft over, hvor meget en person kan få i ydelser fra det offentlige. Det betyder i praksis et loft over den maksimale boligsikring. Det betyder også et loft over kommunernes mulighed for at yde særlig støtte til høje boligudgifter ved en akut social begivenhed. Som konsekvens mister en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere helt eller delvist deres boligsikring.

- Vi er meget bekymret for kontanthjælpsloftets konsekvenser for mange børnefamilier og frygter en bølge af udsættelser, hvor familier tvinges fra hus og hjem, fordi der ikke er penge til at betale regningerne, siger Thomas Holluf Nielsen, administrerende direktør i Domea.dk.

De senere år har vist en tæt sammenhæng mellem lavere sociale ydelser og antallet af udsættelser. Derfor har Domea.dk, ud over de fastansatte økonomiske rådgivere i udsatte boligområder, indgået et partnerskab med Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning, så beboere, bestyrelser og personale i hele landet kan få personlig rådgivning og undervisning af Tænks 160 gældsrådgivere, fordelt på seks centre.

- Vi har sammen med kommunerne gjort en stor indsats, og antallet af udsættelser er faktisk faldet siden 2010 med 40 procent. Men selvom vi gør meget, så bliver det rigtig svært fremover, fordi rådighedsbeløbet efter skat reduceres så kraftigt for særligt de enlige med børn, siger Thomas Holluf Nielsen.

Forskning fra SFI viser, at udsættelser påvirker børns trivsel, så de sammenlignet med jævnaldrende får lavere karakterer ved folkeskolens afgangseksamen og sjældnere tager en ungdomsuddannelse. Dermed bliver det sværere for disse børn at bryde en negativ social arv. Kontanthjælpsloftet kan således risikere på sigt at skabe flere kontanthjælpsmodtagere.

Fakta

Ifølge regeringen vil ca. 30.000 fuldtidspersoner berøres negativt af forslaget, hvoraf mange vil opleve ganske markante reduktioner i rådighedsbeløbet. Dette gælder især to grupper.

For det første de ca. 13.000 enlige forsørgere på kontanthjælp, der ifølge beregninger fra BL med kontanthjælpsloftet mister mellem 20 og 30 pct. af rådighedsbeløbet efter skat. Ifølge lovforslaget vil denne gruppe opleve den største reduktion i rådighedsbeløbet på i gennemsnit ca. 22.000 kr. årligt efter skat.

For det andet rammes de knapt 700 par, hvor begge er på kontanthjælp, som ifølge lovforslaget rammes af 225-timers reglen. Disse familiers årlige indkomst reduceres med 162.000 kr. før skat.