- Erfaringen viser, at man ikke bare kan placere en masse mennesker fra fremmede kulturer i et betonklodsbyggeri langt væk fra de såkaldte ”danske værdier” og så forvente, at de integrerer sig. Integrere sig i hvad? Man skal åbne det mere op byplanmæssigt, siger 29-årige Morten Pape, der selv er vokset op i Urbanplanen på Amager i København.

Læs hele interviewet med Morten Pape i Domea.dk Magasinet her

Pape modtog i november 2015 BogForums debutantpris på 50.000 kroner for sin socialrealistiske roman ’Planen’. Den handler om hans barndom og opvækst i et beton-kvarter, der opstod i 60-erne, hvor der var akut mangel på flere og bedre boliger til Københavns voksende befolkning..

Man skal ikke bare lave rammerne og sige: ”Værsgo, her er noget fjernvarme. Flyt ind”. Indholdet er ligeså vigtigt. Det er jo totalt hyklerisk, for det er jo socialdemokratiske kerneværdier, det her. Det er Svend Auken-værdier. Men Svend Auken har jo kraftedeme aldrig boet i noget betonbyggeri.
Morten Pape

Urbanplanen var den socialdemokratiske borgmeter Urban Hansens løsning på problemerne. Han var blevet valgt i 1962 på sit løfte om at bygge 25.000 flere boliger i kommunen. Men i stedet for at blive løsningen på problemerne, blev Urbanplanen selv problemet.

Christiansborgpolitikernes berøringsangst

Christiansborgpolitikernes berøringsangst blev årsag til, at der opstod en tikkende, betonindpakket bombe, som et par eller tre årtier senere eksploderede.

Nu står Danmark igen over for at skulle modtage en masse flygtninge og asylansøgere, mængden er mere massiv, og politikerne snakker igen om, at løsningen er flere boliger, og her ser Pape i den generelle debat tegn på, at fortidens fejl gentager sig:

- Man skal ikke bare lave rammerne og sige: ”Værsgo, her er noget fjernvarme. Flyt ind”. Indholdet er ligeså vigtigt. Det er jo totalt hyklerisk, for det er jo socialdemokratiske kerneværdier, det her. Det er Svend Auken-værdier. Men Svend Auken har jo kraftedeme aldrig boet i noget betonbyggeri, siger han.

- Jeg synes, min roman handler om, hvad der sker, når et helt samfund lader sig styre af frygten. Men det er også fortællingen om det multikulturelle Danmarks udfordringer, som ikke bare kan forklares med konsekvenserne af 9-11. De begyndte længe før det, siger Pape.

Det var i ghettoen, frygten opstod, og med frygten blev kløften mellem ”dem” og ”os” både bredere og dybere. I sin roman, eksemplificerer Pape også drypvis, hvordan de primitive handle- og tankemønstre – netop på grund af frygten – langsomt får overtaget. Og hvordan galgenhumoren og grove platheder spyr til ilden fra alle sider.

Du kan også læse i Domea.dk Magasinet om:

  • Jøn, der byggede en vindmølle til Erzsi.
  • Elin og Gunhild, der har været naboer i 61 år.
  • Indkastmanden, der har levet en Forrest Gump-agtig tilværelse, og som bl.a. har verdensrekorden i fodboldindkast.
  • Digital markvandring - en ny, digital opfindelse, der skal spare beboere for mio.
  • De to syriske flygtninge, Nour og Mohamad, der fik en varm velkomst på Morsø.
  • Maria Erica Jensens havefif til små altanhaver.
  • Mette Hassing Mikkelsens påskekage med kokos og citron (kendt fra Den Store Bagedyst på DR).
  • Niels og Jeannie, der fik nyt badeværelse vha. råderetten.

Kontakt redaktør Mikkel Milsgaard eller presseansvarlig Anders W. Frederiksen, hvis du er interesseret i en fotopakke og/eller tekst ifm. artiklerne fra magasinet.

 

Kontakt os