En ny postaftale, der træder i kraft fra 1. januar 2017, betyder, at udlejere i Danmark kan havne i et stort post-kaos.

Postaftalen, som er indgået af et bredt flertal i folketinget, betyder nemlig, at A-brevet og dag-til-dag leveringen ophæves. Derfor kan boligadministrationer som Domea.dk få svært ved at leve op til almenlejeloven. Men problemerne kan løses let, hvis udlejere og boligadministrationer får adgang til e-boks. Det siger Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør i Domea.dk.

Domea.dk er en non-profit almen bygge- og boligadministration, som består af almene boligorganisationer over hele Danmark, der tilsammen ejer 55.000 almene lejeboliger, og som arbejder for at give beboerne mest mulig service for pengene.

I forvejen bruges der mange ressourcer på at sende huslejeopkrævninger, rykkere og øvrig post ud til beboerne, som de ligeså godt kunne få elektronisk - men loven forhindrer det.

Her er rykkerbreve for manglende huslejebetaling et godt eksempel. I dag begrænser almenlejeloven, at brevet kan sendes digitalt. I praksis betyder det, at udlejere er nødt til at sende brevene med A-post og som anbefalet, hvis man vil have fuld sikkerhed for, at brevet er kommet frem til lejer. Men den nye postaftale vil ophæve A-brevet, hvilket gør det umuligt at leve op til kravene.

Digital post giver god sikkerhed

I nogle tilfælde kan Domea.dk og lejeren aftale, at kommunikationen kan foregå digitalt – men ikke altid.

- Siden den 1. januar 2004 har det været muligt at gøre brug af digital kommunikation i en række tilfælde, hvor den almene lejelovgivning ellers førhen har stillet et ubetinget krav om skriftlighed mellem lejer og udlejer. Dette kræver blot, at lejer og udlejer indgår en aftale om, at der kan kommunikeres digitalt, siger Henrik Meden, boligadvokat i Domea.dk.

Brug af digital kommunikation kan medføre betydelige administrative besparelser og giver samtidig en god sikkerhed for, at fx et vigtigt brev er kommet frem til enten lejer eller udlejer til tiden.

- Men almenlejeloven lægger en begrænsning for, hvilken type af breve der kan sendes digitalt mellem lejer og udlejer, selv om der er indgået en aftale om, at kommunikationen skal ske digitalt, siger Henrik Meden.

Det drejer sig bl.a. om breve, der angår ophævelse af lejemål og påkravsskrivelser som følge af manglende betaling af husleje.

- Det er nogle af de breve, der er mest indgribende i et lejeforhold. Derfor undrer det også, at sådanne breve ikke med den nuværende lovgivning kan sendes digitalt, så både lejer og udlejer har sikkerhed for, at sådanne helt særlige breve når frem, siger Henrik Meden.

Tvunget til dyr porto

Boligudlejning er i forvejen administrativt tungt, og mange lejere foretrækker at modtage post elektronisk, men lovmæssigt er udlejere og boligadministrationer tvunget til at kaste beboernes penge efter de stigende porto-priser, mens servicen for postomdeling gradvist forringes.

- I mine øjne handler det blot om, at vi får muligheden for at kommunikere digitalt med lejerne, hvis de ønsker det, men stadig med et sikkerhedsnet under dem, der ikke er digitale, siger Thomas Holluf Nielsen.

Han håber, at boligminister Inger Støjberg (V) vil tage initiativ til en ændring af almenlejeloven, så udlejerne og boligadministrationerne på sigt kan kommunikere digitalt med lejerne på lige fod med eksempelvis det offentlige eller forsikringsselskaberne.

- Digital kommunikation er en større sikkerhed for lejer. Hvis lejer fx er bortrejst i 4 uger, så kan lejemålet i princippet nå at blive ophævet, mens lejer er væk, fordi lejer ikke ser påkravsbrevet og derfor ikke når at betale til tiden. Sendes det digitalt, gerne til e-boks, så får lejer typisk både en sms og en e-mail om, at der er post, der skal tjekkes; uanset om man befinder sig på den anden side af kloden. Så retssikkerhedsmæssigt er digital post en stor fordel for de lejere, som ønsker at gøre brug af det, siger Henrik Meden.

Så mange penge er Domea.dk tvunget til at bruge på A-breve årligt:
1.114.575,00 kroner i porto og frankering for hele Domea.dk (2015-tal).

Ny postaftale:
Bag postaftalen, der træder i kraft fra 1. januar 2017, står: Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.