Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

200-300 indkøbsvogne på én måned. Det er, hvad ejendomsmester Mads Grøntved og hans kolleger i Gadehavegård i Taastrup indsamler fra gangarealerne, fordi beboerne ser vognene som en slags indkøbspose med hjul. Når varerne fra Netto er kørt hjem, stiller de vognen fra sig, hvilket bl.a. er kritisk, fordi brandbilerne skal kunne komme frem i tilfælde af brand.

Det betyder, at ejendomsfunktionærerne skal bruge ca. én time dagligt på indsamling og opmagasinering. Vognene kommer fra butikker som Føtex, Netto, Rema1000, IKEA og Toys’R’Us, som alle har afdelinger lige i nærheden. Desuden ligger storcentret City2 lige om hjørnet.

- Når vi konfronterer beboerne med det, er de bare ligeglade. Nogle trækker på skuldrene, og andre bliver sure. De siger, at de jo betaler husleje, og de derfor har ret til at stille vognene, hvor det passer dem, fortæller Mads Grøntved.

Problem med plastikmønter 

Ifølge ham opstod problemet især, efter butikkerne indførte plastikmønter til vognene.

- Dengang, de skulle putte en 10’er eller 20’er i vognen, ville de gerne lige have mønten med hjem. Men nu putter de bare en plastikmønt i og bruger indkøbsvognen til transport af varerne, siger han.

- Og har der været en rigtig mønt i, er det som regel tydeligt, for så er låsen brudt op, supplerer Thomas Nielsen, som er ejendomsfunktionær i Gadehavegård.

Fra beboer til beboer

Det store arbejde med indkøbsvogne er frustrerende, men faktisk er det manglen på redskaber til at ændre den ligeglade holdning, der vækker størst frustration.

I et par tilfælde har de oplevet, at det har en positiv effekt, når områdets frivillige konfronterer beboerne med vognene og giver dem en opsang.

- Så betyder det mere, fordi det kommer fra en beboer til en beboer, forklarer Mads.

Koster arbejdsressourcer

Det skal siges, at der i Gadehavegård ikke er udgifter i forbindelse med vognene, da supermarkederne selv sørger for at hente dem. Fx kommer transportfirmaet 3x34 hver tirsdag og henter indkøbsvogne på vegne af Netto. På denne torsdag, hvor Mads og Thomas viser rundt, står der over 40 vogne alene fra Netto i storskraldsområdet.

Derimod koster det arbejdsressourcer at indsamle vognene, og desuden optager 200-300 vogne en hel del plads, indtil de bliver afhentet.

Billedet er det samme i andre områder i hele landet - dog ikke så grelt:

Sussi Berger Lægg, mesterassistent, Ladegårdsparken, Holbæk:

- Vi indsamler cirka 8-10 indkøbsvogne per måned. Vognene står på række bag vores mandskabsbygning. Pt. står der 10 fra Lidl, syv fra Fakta og én fra Netto. Kvickly kommer selv og henter én gang om året, og vi har en aftale med Lidl om, at vi får en kasse sodavand, når vi kører hen med deres vogne. Fakta og Netto må selv hente, og hvis ikke, så kasserer vi vognene.

- Vi oplever, at beboerne bare siger ja-ja, når vi påpeger det. ”Husk, hvor den kommer fra,” siger vi - men de er ligeglade. Andre siger, at de nok skal gå hen med den, men ”glemmer” at gøre det.

- Problemet er ikke voldsomt hos os, men vi vil gerne høre, hvad andre gør.

Henrik Larsen, ejendomsmester, Kollegieparken, Hjørring:

- Førhen indsamlede vi i hvert fald 10 vogne om måneden. De stod i vores containergård, indtil vi kørte ud til butikkerne med dem. Nu er det lidt bedre. Det bliver vel til 15 vogne om året. Det ændrede sig, efter vi slog nogle af boligerne sammen, så vi gik fra 120 til 84 boliger. Nu er det nogle lidt andre typer, der bor her, og størstedelen af dem har bil.

- Dengang var indstillingen sådan lidt ligeglad, men i dag er der et bredt udsnit af beboere, og det har ændret på tingene. De fleste vogne kommer fra Rema1000, som ligger 300 meter væk. Før var der også en del vogne fra Føtex, som ligger mere end én kilometer herfra. Så brugte de vognen til at køre varerne hjem i.

- Engang blev jeg så irriteret over, at butikkerne ikke selv gad hente vognene, at jeg kørte dem på genbrugspladsen. Jeg tænker, at sådan en vogn vel koster et par tusinde fra ny, men de var fuldstændig ligeglade i butikkerne.

Brian Wendelboe Andersen, ejendomsmester, Toftemarken og Jægermarken, Svendborg:

- Vi kører 20-40 vogne væk i kvartalet. Vi har mange supermarkeder i nabolaget; Lidl, Kvickly, Netto, Fakta og SuperSpar. Vi indsamler vognene i vores containergård, og når de fylder for meget, bruger vi et par timer på at køre dem rundt til butikkerne.

- Vi har tidligere forsøgt os med, at butikkerne selv skulle hente dem, men det fungerede ikke, så nu læsser vi dem på vores lastbil og ordner det selv. Det er lidt irriterende, for det er jo egentlig ikke vores arbejdsopgave, og samtidig optager de plads i containergården.

- Min opfattelse er, at det er de samme beboere, der gør det. Vi spørger dem, om de godt er klar over, at det er tyveri, når de tager vognen med sig hjem, men deres opfattelse er, at det er ok. Ofte er det også noget, der sker om aftenen, så vi opdager ikke, når det sker.

Henrik Schmidt, ejendomsmester, Braineparken, Haderslev:

- Vi indsamler 10-20 indkøbsvogne om måneden. Der er ingen mønster i antallet, men min fornemmelse er, at det er de samme, der slæber indkøbsvognene hjem - også selv om vi fortæller dem, at det ikke er okay.

- Jeg har forsøgt at få et samarbejde med butikkerne, men de gider ikke hente dem, så nu kører vi til genbrugspladsen med dem. Det er ikke mere end én måned siden, jeg afleverede 12 vogne på genbrugspladsen, og sådan en vogn er altså ikke helt billig.

- Vi har Aldi, Føtex og Meny lige i nærheden, så folk synes sikkert, det er nemt lige at gå hjem med indkøbene i vognen. Jeg bliver SÅ gal, når jeg ser det, men der er ikke rigtig noget at stille op. Vi har 320 boliger, og de fleste af beboerne – især de ældre – vil gerne have, at her ser pænt ud. Men der er bare nogle, som er fuldstændig ligeglade.

Spild af penge

Cirka 7 % af huslejen går til administration
Cirka 50 % af huslejen går til drift

Ejendomsfunktionærerne er ansat af det lokale boligselskab. De aftaler fra år til år, hvilke opgaver ejendomsfunktionærerne skal løse inden for budgettet. Hver gang en ejendomsfunktionær skal bruge tid på noget andet end sit arbejde, får beboerne mindre service for huslejen og/eller kan ende med at skulle betale mere.