Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Det var et ekstremt skybrud, der onsdag den 15. juni ramte Horsens med 115 mm regn på lidt over tre timer. Statistisk set går der 246 år mellem, at man i ét område oplever så voldsomt et skybrud.

Domea.dk er repræsenteret ved flere almene boligbyggerier i Horsens, og her slap man heldigvis (næsten) for alvorlige skader. Dog var der lige et enkelt sted, hvor en lejer havde glemt at lukke et vindue.

- Da vi kom inden for, stod gulvbrædderne op i en bue, så vi var bange for, at det hele skulle brækkes op og skiftes ud, men nu ser det heldigvis ud til, at skaderne kan udbedres, fortæller Trine Staun, servicekoordinator hos Servicecenter Horsens.

Nedbørsrekord siden 1940

Gennem de 60 minutter, hvor skybruddet var voldsomst, faldt der 52,2 mm regn. Det svarer til tæt på dobbelt skybrud en hel time i træk, og er den største nedbørmængde i Danmark i juni måned siden 1940 (målt på ét døgn).

Vandmasserne begyndte at vælte ned, da tre tordenbyger trak sammen hen over Horsens. I alt 118,4 mm regn blev det til i løbet af blot 24 timer.

Bygge- og boligadministrationen Domea.dk, der bl.a. arbejder for større tryghed i hjemmet, giver dig her en række gode råd, som kan hjælpe dig tørskoet og sikkert gennem de næste par måneder.

Forsikring ved skybrud

Det er vigtigt, at du forsikrer dine ejendele med en indboforsikring. Du kan ikke være sikker på, at udlejers forsikringer dækker i tilfælde af skader i dit hjem på grund af fx skybrud, storm eller brand.

Når skaden er sket:
• Skriv gerne en liste over de ødelagte ting med navn, model, alder, nypris og forventet erstatningsbeløb
• Tag billeder eller video af det, der er ødelagt
• Smid ikke ødelagte ting ud, før du har talt med dit forsikringsselskab
• Lav ikke aftaler om rekonstruktion, og skaf ikke nyt, før du har en klar aftale med forsikringen
• Brug i øvrigt altid gummistøvler og gummihandsker, hvis du bevæger dig i vandet. Ved skybrud blandes overfladevand med spildevand fra kloakken, som kan gøre dig syg, hvis det fx kommer i kontakt med en rift i huden.

Dækker ikke ejendele

Bygningen, som den lejede bolig er placeret i, er dækket af en bygningsforsikring. Den dækker bygningens facade. Herunder: tag, vinduer og lignende. Men:

- Bygningsforsikringen dækker derimod ikke skader på dine ejendele; det gør din indboforsikring, fortæller Henrik Meden, boligadvokat i Domea.dk, som bl.a. rådgiver beboere og bestyrelser i de almene boligorganisationer om forsikringsspørgsmål.

Sådan defineres skybrud:
* Sidst på formiddagen onsdag den 15. juni faldt der 15,8 mm regn på 30 minutter i Horsens. Det er over grænsen for skybrud, der er defineret som mere end 15 mm regn på 30 minutter.