Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Der var fest i gaden, da samba-gruppen Slagkraft dansede og trommede sig gennem Vejleåparken i Ishøj og lokkede beboerne med nysgerrige blikke ud af lejlighederne.
Anledning til rabalderet var den officielle åbning af Din Nabo-Måned, der i april og maj fyldte Vejleåparkens fælleslokaler og udearealer med en lang række sociale arrangementer, som alle havde det til fælles at skabe et øget fokus på det gode naboskab i området. 


Metoden er veldokumenteret

Din nabo-måned er et led i en større boligsocial helhedsplan, hvor et af målene er at øge trygheden blandt beboerne i området. Blandt andet ved at sænke kriminaliteten. Et af de overordnede redskaber, der bruges til at sænke kriminaliteten er Nabohjælp. Det er en metode, der kræver et højt beboerengagement, og derfor har det været vigtigt for medarbejderne i helhedsplanen at få beboerne med på projektet.


- Ved at styrke fællesånden blandt beboerne, så naboen pludseligt bliver, om ikke en ven, så en bekendt, håber vi at gøre det mindre attraktivt at begå indbrud eller lave hærværk i området. Samtidigt vil det ekstra opsyn kunne skræmme udefrakommende indbrudstyve fra at begå indbrud, siger Lasse Matthiessen, der er projektchef for helhedsplanen i Vejleåparken.


Flere øjne, færre indbrud

De seneste tal fra Vejleåparken viser, at antallet af ubudne gæster er faldet fra 69 til 22, altså et faldt på 68 procent, siden helhedsplanen blev søsat i 2013. Tilsvarende var faldet i indbrud på hele Vestegnen på 25 procent i samme periode.
Det kan ikke siges med sikkerhed, om forklaringen ligger i det stigende fokus på Nabohjælp, men hos Vestegnens Politi er de ikke i tvivl om, at Nabohjælpen har været en kraftig faktor i nedbringelsen af indbrud.


- Hos Københavns Vestegns Politi har vi stort fokus på indbrud, men vi vurderer samtidig, at vi kun for alvor kan få antallet af indbrud til at falde, hvis borgere og myndigheder står sammen om opgaven, siger vicepolitiinspektør Bjarne Nisted, der leder lokalpolitiet i Københavns Vestegns Politis distrikt VEST, der blandt andet dækker Ishøj.

 

Forløbet med Nabohjælp i Vejleåparken afsluttes først i sidste halvdel af 2017, det er derfor for tidligt at sige med sikkerhed, om der en direkte sammenhæng mellem opmærksomme naboer og faldet i ubudne gæster, men ifølge flere internationale undersøgelser, der er foretaget i blandt andet England og USA tyder meget på det. Det er derfor ikke fuldstændigt taget ud af den blå luft, når de i Vejleåparken sætter fokus på netop Nabohjælp.


Vil du tilmelde dig til Nabohjælp, eller læse mere om ordningen, kan du gå ind på: www.nabohjælp.dk/

 

Helhedsplanen i Vejleåparken:
Et samarbejde mellem Ishøj Kommune, AAB Afdeling 55, Stenbjerggård boligselskab og Søvejhuse
Du kan læse mere om helhedsplanen i Vejleåparken på deres Facebookside.