Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Det hele startede med, at Ulla Eithz, der er næstformand i Kerteminde boligselskab 7101, sad og så TV.

I fjernsynet fortalte de om, hvordan de i København har haft stor succes med Urban Gardening, altså dyrkning af grøntsager og krydderurter i byområderne.

”Det skal vi da også gøre”, tænkte hun, og vidste præcis, hvor en sådan have kunne placeres.

- Vi havde en lille, kedelig græsplæne, som ikke rigtig blev brugt, den passer perfekt til fx højbede, fortæller Ulla.

Udover højbede med rabarber og krydderurter har afdelingen plantet frugttræer, som beboerne frit kan plukke af. Resten bruges til æblekager, som beboerne spiser til den årlige efterårsfest.

Selve etableringen af haven har været meget overkommelig rent økonomisk.

- Man skal kun bruge få materialer, og så har vi fx brugt regnvand til vanding, forklarer Ulla.

Udbyttet har til gengæld været imponerende, men det er nu ikke dét, der tæller.

- Der er et par stykker, der ikke kan være med til at luge, men så slutter de sig til os, når vi drikker kaffe bagefter. Fællesskabet er jo mindst lige så vigtigt som ukrudtsfrie bede, lyder det fra Ulla.

Vi har tidligere skrevet om grønne initiativer fra beboernes side i juli-udgaven af Domea.dk Magasinet, som du kan læse her.