Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Det hele startede med, at Frederikssund kommune ledte efter et sted til opbevaring af alle de ting, de fik doneret fra byens borgere, til at give til flygtningefamilier. De kontaktede Boligselskabet Rosenvænget, som var meget åbne over for ideen om et samarbejde.

- Vi havde en tom kælder, der kunne bruges, og det er jo et rigtig godt formål, husker Sofie D. Pedersen, der på daværende tidspunkt var ansat i boligselskabet Rosenvænget og er frontløber på det, der blev til kælderbasaren. Et sted, hvor nytilkomne flygtningefamilier kan komme og få tøj, køkkengrej og legetøj til børnene.

Siden maj 2015, hvor Boligselskabet Rosenvænget og Frederikssund kommune begyndte deres samarbejde om husning af flygtninge, har Boligselskabet Rosenvænget modtaget syv enlige flygtninge og ti familier. Af dem har otte fået tilbuddet om at besøge basaren. Syv har takket ja.

- Det er ikke mange, der har været forbi. Men det er ikke det, det kommer an på. Det vigtige er, at vi får budt dem, der kommer, velkommen på en ordentlig måde, siger Sofie.

En af de familier, der har valgt at takke ja til at besøge kælderbasaren, er ægteparret Mohammad og Alaa, der kom til Danmark for knap et år siden.

- Da vi flyttede ind i lejligheden, var det meget stressende, for vi havde næsten ingen penge eller ting med os. Det var dejligt at opleve alle de mennesker, der gerne ville hjælpe, da vi ankom til Danmark. Fra kælderbasaren har vi fået køkkenting, legetøj til børnene og gardiner. Det var især dejligt at få gardiner, husker Alaa.

Alle vil donere

Siden basaren slog dørene op i oktober 2015 har folkene bag oplevet stor interesse fra folk, der gerne vil donere. Så meget, at de faktisk i en periode har måttet sige stop, indtil der igen er plads i kælderen.

- Det er jo i virkeligheden et luksusproblem. Det er dejligt at se folks velvilje, fortæller Sofie.

Ud over de praktiske omstændigheder var tanken med basaren at gøre noget ekstra for at være med til at give familierne de bedst mulige rammer for at etablere sig og klare sig selv i Danmark. I den sammenhæng er en tryg base vigtig.

Netop at kunne klare sig selv er meget vigtigt for Muhammad og Alaa, der begge har gode uddannelser med i bagagen fra hjemlandet Syrien.

- Vi bruger meget tid på at lære dansk og søge job, for vi vil gerne kunne klare os selv … Det er svært, så derfor er det rart at have et sted, hvor man kan føle sig hjemme, og den følelse er tingene fra kælderbasaren med til at give, siger Alaa.