Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Boligernes attraktive beliggenhed tæt på havnen og Aabenraas bymidte er helt unik. Der er rejsegilde på byggeriet onsdag den 25. oktober, hvor også borgmester Thomas Andresen (V) og viceborgmester Ejler Schütt (DF) vil komme og fejre, at byggeriets tagkonstruktion nu er hejst, og at byggeriet er godt på vej.

– Jeg glæder mig til at deltage i rejsegildet. Rejsegilder er en hyldest til håndværkerne, og for hver gang, der bygges nyt, giver det mere beskæftigelse til branchen. Cimbria Parken er en af hjørnestenene i Aabenraa Kommunes bosætningsbestræbelser, og derfor glæder det mig, at anden etape allerede er planlagt på grund af stor efterspørgsel. Det bliver spændende at følge udviklingen, når hele området er færdigt og får en sammenhæng med de planer, vi har for områdefornyelsen af den nordlige bymidte, siger borgmester Thomas Andresen (V).

Høj kvalitet og god beliggenhed

Grunden er også kaldt ”den gamle Cimbria-grund”, og derfor vil det nye byggeri fremover hedde Cimbria Parken. Efter dialog med familien bag Cimbria-navnet, fik Domea Rødekro lov til at videreføre det gamle navn. De 102 lejligheder indrettes med en moderne og åben indretning – i bygninger på op til seks etager med store altaner.

– I Domea lægger vi vægt på, at vores byggerier opføres i høj kvalitet. Boligerne skal samtidig kunne skabe rammerne for et godt naboskab i bebyggelsen. Det er nogle meget spændende lejligheder på en god beliggenhed, som tilmed bliver til at betale for almindelige indkomster. Så jeg ser bestemt frem til, at lejlighederne står færdige, siger Svend Overgaard, formand for Boligselskabet Domea Rødekro, der er bygherre på Cimbria Parken.

Byggeriet opføres i to etaper: Først bygges 66 to- og tre-rums boliger, der forventes klar til indflytning 1. juli 2018 – og der er kun ganske få tre-rums boliger ledige. Anden etape består af i alt 36 boliger med tre og fire rum. Anden etape forventes færdig i 2019.