Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

1. Få et billigt lift eller udlej din bil med GoMore

En fødselsdag i den anden ende af landet eller efterårsshopping i IKEA. Nogle gange er offentlig transport bare for besværligt, for dyrt og for upålideligt. Men der er alternativer til bus og tog, for heldigvis er der også gået deleøkonomi i dine transportmuligheder – som fx med GoMore, hvor private bilister med plads i bilen kan finde nogen, der skal den samme vej, eller hvor dem uden bil kan finde et lift. Har du en bil, du ikke kører i så tit, kan du også udleje den via GoMore. Du kommer i gang ved at hente GoMore-app’en til din smartphone eller ved at gå ind på GoMore.dk.

2. Lav en byttebørs

En byttebørs i din afdeling kan spare dig og dine naboer penge. I kan bruge en lille del af fællesrummet, affaldsskuret eller et andet sted, som alle beboere i afdelingen har adgang ti. Her kan I bytte de ting, I ikke bruger mere til noget andet. Det er en god idé at opfordre til, at genstande i byttebørsen kommer tilbage dertil, når de ikke længere bliver brugt. Det vil skabe mere liv i børsen og give flere beboere mulighed for at få glæde af den samme ting. Fx kan du bytte bøger, blade, aviser, film og maskiner. Kun fantasien (og pladsen) sætter grænser.

3. Spar penge og bliv sundere med en madklub

De fleste af os elsker hjemmelavet mad, men ofte er kvitteringen fra supermarkedet ikke så appetitlig læsning. Løsningen kan være en madklub, som flere betaler til, og hvor der bliver lavet større portioner, så alle ingredienserne bliver brugt. Spørg i nabolaget, hvem der har lyst til at være med – og spørg også gerne andre end dem, der først falder dig ind. Lad pligter som indkøb, selve madlavningen og opvasken gå på skift. Og pludselig får du også mere tid til overs med deleøkonomi. En madklub sparer dig for penge, giver mindre ensomhed og resulterer i mindre madspild. Og så kan I gennem beboerdemokratiet i afdelingen søge om at få tilskud til klubben, så udgifterne til mad bliver endnu mindre.

4. Kig i tilbudsaviser med naboen

Hver uge frister alle supermarkedskæderne os med gode tilbud. Kig tilbudsaviserne igennem med naboen, og tag en snak om, hvilke af butikkerne I hver især kommer forbi i løbet af ugen, og hvilke varer I gerne vil have. Har I plads i indkøbsnettet, kan I lige så godt købe varer med til hinanden. Så sparer I tid på tilbudsjagten, men får alligevel de gode tilbud. Det er selvfølgelig ikke sikkert, du kan opfylde alle dine nabos ønsker hver uge – og omvendt – men det kan spare jer begge for tid og penge hver gang.

5. Lej alt mellem himmel og jord

Yepti.dk udlejer danskere over hele landet alt muligt til hinanden. Er der noget, du bare skal bruge en dag eller to, kan der være mange penge at spare ved at leje i stedet for at købe. Du kan eksempelvis leje autostole, symaskiner og tæpperensere til dagspriser, som ejeren har bestemt. Yepti.dk er opdelt i 13 forskellige kategorier, og alle de udlejede ting er automatisk omfattet af en forsikring. Har du brug for lidt mere tryghed, kan du bruge en af Yeptis standardkontrakter – både som lejer og udlejer.

Artiklen her kan sammen med mange andre artikler læses i det nye Domea.dk Magasinet, som netop er sendt på gaden.

Her finder du alle tidligere udgaver af Domea.dk Magasinet.