Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Det nye pleje- og rehabiliteringscenter skal indeholde i 30 plejeboliger for plejekrævende og demente personer og 40 rehabiliteringspladser. Der er lagt vægt på hjemmelighed og individualitet i indretningen af boligerne samt vinduespartier med gode lystindfald og udsyn til omgivelserne både for siddende og sengeliggende borgere. Ligeledes er der taget hensyn til den gode arbejdsplads for personalet.

Centeret vil derudover indeholde en række servicefaciliteter såsom lægeklinik, produktionskøkken, træningshave og café samt terrasser, drivhus og nyttehave.

Bæredygtige løsninger

Byggeriet er præget af bæredygtige løsninger - bl.a. klimatilpasning af regnvandssystemer og lokal håndtering af regnvand, der samtidig udnyttes til at skabe sociale elementer i landskabet og berigelse af biodiversiteten. Derudover etableres et solcelleanlæg, der vil forsyne fællesinstallationer som udvendig belysning, installationer i fællesarealer, ventilation mv.

Centret skal være et aktivt offentligt center

Det er Fredensborg kommunes mål, at centeret vil være et aktivt, offentligt center, der også inviterer Humlebæks borgere indenfor. Humlebæk Boligselskab og Fredensborg Kommune er bygherrer på projektet og boligerne.

- Den særlige placering i det naturskønne Humlebæk Syd stiller store krav til byggeriets æstetik og udformning. Derfor har vi gjort os ekstra umage med at skabe de bedste rammer for vores ældre medborgere, samt de omkringlæggende naboer og øvrige bebyggelser. Vi lægger stor vægt på, at byggeriet og dets faciliteter bliver indbydende for både beboere, pårørende og de øvrige interessenter. Løsningen for centeret bygger på et fundament, der skal sikre åbenhed, livsglæde og respekt, siger Tina Louis Kirsmeier, der er formand for Humlebæk Boligselskab.

Humlebæk Boligselskab har allerede 14 afdelinger med 1.013 lejemål fordelt på de to lokalsamfund Fredensborg og Humlebæk. Boligselskabet er det største i Fredensborg Kommune.

Domea.dk er byggeforretningsfører for de to bygherrer: Fredensborg Kommune og Humlebæk Boligselskab. Det betyder, at Domea.dk sørger for at byggeriet bliver opført i samarbejde med et rådgiverteam bestående af COWI A/S som totalrådgiver med Årstiderne Arkitekter P/S og ArchiMed A/S som underrådgiver.

- Domea.dk sætter en ære i altid at bygge boliger i høj kvalitet og i respekt for det omkringliggende byrum og natur. Det er en spændende opgave, som vi glæder os til at tage fat på, siger projektudviklingschef i Domea.dk, Karsten Pedersen.

Kontakt

Tina Louis Kissmeier, formand for Humlebæk Boligselskab, mobil: 51 57 81 05
Karsten Pedersen, projektudviklingschef i Domea.dk, mobil: 20 25 04 65
Jens Tovborg, kommunikationsansvarlig i Domea.dk, mobil: 40 55 95 35